Dansk Byggeri frygter øjebæer

BYGGERI: Regeringen har foreslået, at borgerne ikke længere skal anmelde byggeri under 35 kvadratmeter til kommunen. Dansk Byggeri vil også af med bøvlet, men frygter udsigten til øjebæer.

I Dansk Byggeri er man glad for udsigten til en opstramning af den kommunale byggesagsbehandling. Men man frygter, at en liberalisering vil medføre uskønne tilbygninger, der ikke tager hensyn til hverken naboer eller omgivende bygninger:

"Vi er enige i, at der er behov for at stramme op på kommunernes sagsbehandling, så den foregår hurtigt og effektivt. Men svaret er ikke at gå i den anden grøft og helt undlade anmeldelser af mindre bygninger," skriver erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius i en pressemeddelelse.

Dansk Byggeri værdsætter, at regeringen tager den kritik, der har været rejst af kommunernes lange behandlingstider for byggesager og de uigennemskuelige gebyrpolitikker, alvorligt.

Login