Dansk Byggeri: Behov for 6.000 nye boliger om året

DEBAT: Der er et stort behov for flere boliger i de store byer på grund af den demografiske udvikling, mener Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Frem til 2030 skal der bygges 6.000 almene boliger om året, hvilket kræver sikkerhed for en langsigtet planlægning.

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri

Hver måned flytter 1000 mennesker til København. Og ligeledes er der stor tilflytning til de andre uddannelsesbyer. Det vil fortsætte de næste mange år. Med andre ord, den demografiske udvikling betyder, at der er et stort behov for flere boliger i de store byer. Vi skubber i disse år en pukkel af behov foran os, og det er nødvendigt, at der kommer gang i byggeriet af boliger. Ikke for byggeriets skyld men til glæde for dem, der skal bo der.

Det kræver langsigtet planlægning inden for det almene boligbyggeri. Derfor er det meget fornuftigt, at boligminister Carsten Hansen har fået gennemført, at kommunernes grundkapitalindskud sættes ned til ti procent indtil 2016. Det betyder nemlig, at det bliver billigere for kommunerne at give tilsagn til byggeri af almene boliger.

Kommuner bygger for lidt
Frem til 2030 er der behov for at bygge 6.000 almene boliger i gennemsnit om året, og halvdelen af de boliger skal ligge i København og Aarhus. Fra 2004 til 2011 er der i gennemsnit blevet bygget 4.575 almene boliger om året. Kommunerne bygger altså for få almene boliger, og derfor er det et vigtigt skridt, som Carsten Hansen har taget.

Vi har et historisk lavt niveau af nybyggerier inden for både bolig- og erhvervsbyggeri, og det betyder, at arbejdskraften, materialerne og grundene er kommet ned i pris – man kan altså gøre en god handel ved at bygge nu. Vi kan derfor spørge, om nedsættelsen burde være større end til de ti procent.

Sikkerhed for langsigtet planlægning
Set fra byggeriet er det vigtigste imidlertid, at der kommer sikkerhed for mere langsigtet planlægning. Og set i det lys er nedsættelsen til ti procent flere år frem helt rigtig, men ellers har efteråret været en hård prøvelse. Som en tyv om natten forsvandt energirenoveringstilskuddet, og der blev begået drab på solcelleudbygningen hos parcelhusejerne.

6.000 håndværkere står til at miste deres job på den konto efter nytår. De har sprøjtetravlt lige nu, men alt for god tid efter nytår. Og de job, der skal komme med ”grøn omstilling”, ligger ikke lige om hjørnet. Sikre job i hånden er ofret i bytte for fugle på taget.

Nye initiativer tager tid
Det virker som om, at politikerne, og det gælder både regeringen og oppositionen, tror, at lovgivning om projekter i dag betyder beskæftigelse i morgen. Det eneste, der virker så hurtigt er at ændre de økonomiske forudsætninger for den enkelte boger, virksomhed eller husstand i negativ retning, for så skal de nok handle hurtigt. Men omvendt at etablere nye job eller sætte nye aktiviteter i gang tager tid. Og for boligejerne kræver det også tillid til, at reglerne ikke ændres uden varsel. Og på den konto har det været et meget dyrt efterår.

Så i en tid med behov for akutjob og flere praktikpladser efterlyser vi længere horisont i planlægningen og respekt for borgerne og boligejernes krav om tillid i dispositionerne. De pludselige politiske kursændringer, vi har set i dette efterår, vidner om, at virkeligheden er for langt væk, når der besluttes om ændringer i igangsatte initiativer.

Forrige artikel Køge Kyst-projekt vil skabe social sammenhæng Køge Kyst-projekt vil skabe social sammenhæng Næste artikel Socialt udsatte bidrager til byfornyelse Socialt udsatte bidrager til byfornyelse