Dansk Byggeri: Bæredygtigt byggeri kræver klare regler

DEBAT: Byggeerhvervet skal kunne levere på den cirkulære dagsorden, og derfor er der behov for politisk handlen. Et eksempel fra to nordjyske kommuner taler sit tydelige sprog. Det skriver direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

Af Michael H. Nielsen,
Direktør i Dansk Byggeri

Der er behov for klare regler, hvis cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri skal spille en rolle i fremtiden. Alle er jo enige om, at genbrug er godt – vi skal fremme bæredygtighed og cirkulær økonomi. Men udviklingen af cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri kalder på klare spilleregler og afklaring af sammenhænge mellem en række eksisterende lovgivninger, f.eks. affaldslovgivningen, byggelovgivningen samt reglerne via byggevareforordningen. 

For nylig blev dilemmaerne  i forhold til at realisere cirkulær økonomi eksemplificeret med omtale af, at Hjørring og Brønderslev Kommune blandt andet sælger gamle vinduer i  konkurrence med nye vinduer. Ud over en række politiske udfordringer knyttet til kommunal erhvervsaktivitet i konkurrence med privat erhvervsaktivitet, så adresserer casen fra det nordjyske også en række problemer, som der skal findes løsninger på, hvis genbrug og genanvendelse skal spille en rolle i fremtidens byggeri.

Dokumentation af kvalitet og egenskaber skal være i orden
De gamle vinduer, der sælges fra en kommunal genbrugsbutik, lever med sikkerhed ikke op til energikravene i bygningsreglementet – de taber så at sige på teknisk knockout. Produktudvikling og løbende stramning af kravene i byggelovgivningen til byggematerialers energimæssige ydeevne betyder, at et vindue, der er fem år gammelt, ikke vil kunne leve op til bygningsreglementet, for så vidt angår energimærkning. Det betyder, at anvendelsesmulighederne for genbrug af vinduer er yderst begrænsede. Vinduerne fra genbrugsbutikken kan så at sig kun anvendes på områder, der ikke er omfattet af byggelovgivningen, som f.eks. drivhuse og kolonihavehuse.

Det er ikke muligt, at CE-mærke vinduerne fra genbrugsbutikken, fordi vinduerne ikke er fremstillet – og derfor heller ikke kan deklareres – som produkter, der er lavet i overensstemmelse med en harmoniseret standard. Hertil kommer, at gamle vinduer meget vel kan være forurenede med farlige stoffer såsom bly i malingen og pcb-rester i fugerne. Farlige stoffer, som vi i henhold til miljølovgivningen skal undgå, bliver spredt i miljøet. 

Kommunerne sanktionerer med andre ord salg af vinduer, som ikke giver tryghed for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser eller miljømæssige krav. Hertil kommer problemer i forhold til affaldsbekendtgørelsen og EU's byggevareforordning, som kan krydres med problemer i tilknytning til forbrugeraftaleloven om købelovens mangelregler og regler for god markedsføringsskik.

Eksemplet understreger, at der er behov for politisk handling, som også er adresseret i den Byggepolitiske strategi fra efteråret 2014.

I byggebranchen bør der ikke være nogen form for tøven i forhold til, hvordan og hvorledes udtjente byggematerialer skal indgå i nye konstruktioner. Her kan vi efter min opfattelse ikke gå på kompromis med dokumentation af byggetekniske eller energimæssige ydeevner, bare fordi der er tale om genbrug eller genanvendelse. 

Byggeri er et produkt med lang levetid og stor betydning for sundhed, hvorfor dokumentation af kvalitet og egenskaber skal være i orden. Det er basisforudsætningen for at udvikle et reelt bæredygtigt byggeri, og for at byggeerhvervet kan levere på den cirkulære dagsorden.

Forrige artikel Rådgivere: Der er behov for et bredere tryghedsbegreb Rådgivere: Der er behov for et bredere tryghedsbegreb Næste artikel ABF: Tilbudspligten sikrer blandede byer ABF: Tilbudspligten sikrer blandede byer