Carsten Hansen gør status - og kigger fremad
KLUMME: Ministeren for by, bolig og landdistrikter gør status over sin første tid som landets boligminister og kigger frem mod næste folketingsårs store udfordringer. En forenkling af lejeloven står først for, skriver Carsten Hansen (S) i en klumme.
Af Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter
Efter mere end ti års fravær fik Danmark sidste år igen et boligministerium. Og det var tiltrængt.
For ti års borgerligt styre var begyndt at sætte sit kedelige præg på boligområdet, og man havde efterhånden indtryk af, at VK-regeringens primære mål med boligpolitikken var at sælge ud af de almene boliger og på forskellig vis støtte det private boligmarked mest muligt.
Paradoksalt nok var VK-regeringens politik medvirkende til at presse boligpriserne op på et niveau, der ikke kunne bære i længden.
Ministeriets første leveår
Denne regering har ikke kun øje for én boligform. Vi vil have en fornuftig balance i udvalget af boliger og sikre, at alle har adgang til en ordentlig bolig, uanset pengepungens størrelse. Det er også en af årsagerne til, at vi ønsker at investere i og udvikle den almene boligsektor, som er hjem for ca. 1 mio. danskere.
Jeg er derfor også utrolig glad for, at det er lykkedes at indgå hele to brede politiske aftaler, som blandt andet sikrer, at de almene boliger kan blive renoveret for et større milliardbeløb med midler fra Landsbyggefonden de kommende år. Det vil ikke bare gøre mange boliger tidssvarende. Renoveringerne vil også gøre boligerne klima- og miljømæssigt bæredygtige, hvilket blandt andet vil reducere lejernes energiudgifter.
Og det er ikke de eneste markante resultater, som vi har skabt på boligområdet inden for ministeriets første leveår. Vi har også taget initiativer, der vil gavne nogle af samfundets mest udsatte. Eksempelvis har vi som led i satspuljeaftalen fået vedtaget et lovforslag om startboliger, der skal give unge med sociale og psykiske problemer en god start i egen bolig, og afskaffet løbedagene i lejeloven. Afskaffelsen vil forhåbentlig være med til at nedbringe antallet af lejere, som sættes ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje.
Fem konkrete udfordringer efter sommerferien
Men vi hviler ikke på laurbærrene. Den kommende tid byder også på udfordrende politiske opgaver. Jeg håber eksempelvis, at vi snart kan indgå en politisk aftale, der vil gøre det mere attraktivt for private udlejere at energirenovere deres ejendomme.
Det er også min ambition, at vi i næste folketingssamling kan forenkle og modernisere lejeloven. Jeg er klar over, at det bestemt ikke bliver let, for flere ministre før mig har uden held forsøgt sig. Men efter flere forhandlingssammenbrud og otte års tilløb, må tiden være kommet til, at lejer- og udlejerorganisationerne bøjer sig mod hinanden og indgår en aftale, som parterne kan være tilfredse med.
Jeg håber også, at mit forslag om, at kommunerne skal kunne indbringe private udlejere for huslejenævnene på vegne af lejerne, bliver til virkelighed. For vi har set alt for mange eksempler på, at udlejere trodser enhver anstændighed og udlejer faldefærdige huse uden almindelige fornødenheder som varme og vand til socialt udsatte familier. Det skal vi have sat en stopper for. Og i erkendelse af, at familierne sjældent kan løfte opgaven selv, må kommunerne kunne træde til.
Vi skal også have skabt større gennemsigtighed på ejerboligmarkedet. Det kan den nye huseftersynsordning, der trådte i kraft 1. maj, bidrage til.
Men jeg håber også, at ministeriets DIADEM-projekt, som skal digitalisere og samle offentlige ejendomsoplysninger, vil gøre bolighandler nemmere til glæde for både huskøbere og -sælgere, ejendomsmæglere og boligadvokater.
Så der venter altså masser af konkrete opgaver, som jeg ser frem til at komme i gang med på den anden side af sommerferien.
Mere konkurrence på uafhængig rådgivning, tak
