Carsten Hansen blev overdraget boligområdet

REPORTAGE: Benedikte Kiærs (K) tid som socialminister nåede sin ende, da hun overdrog sit ministerium til den nye social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Overdragelsen bød på gaver og kække bemærkninger.

Seancen blev indledt af Socialministeriets departementschef, Jesper Zwisler, der hurtigt fik konstateret, at Benedikte Kiær havde været i ministeriet alt for kort tid. Efterfølgende meddelte han Carsten Hansen, at han var ked af, at Socialministeriet mistede boligområdet

"Det giver meget god mening at lægge de områder sammen. Men når det er sagt, vil jeg også godt have lov at sige, at jeg er ked af, at det bliver delt op, fordi jeg synes, at bolig og socialområdet hænger rigtig godt sammen," sagde Jesper Zwisler

Gaver og kække ord
Siden stod den på gaver og taler fra de nye ministre. Carsten Hansen kunne efter en mindre smutter, hvor han referede til Benedikte Kiær som Henriette Kiær, gå derfra med et lego-bokssæt og en lige højre til den tidligere socialminister.

Login