Bygherreforeningen: Mursten rummer et stort velfærdspotentiale

Af Hanne Ullum og Jesper Malm
Vicedirektør og områdechef, Bygherreforeningen

Ofte overser vi bygninger og deres indretning som afgørende elementer i at sikre god velfærd.

For eksempel viser forskning, at godt indeklima i landets folkeskoler giver øget indlæring. Og vi ved, at smartere ruminddelinger på plejehjem kan give mere omsorg og nærvær til de ældre.

Men der mangler viden og videndeling på området. Særligt i kommunerne, som huser hovedparten af landets velfærdsinstitutioner. Lige fra skoler og daginstitutioner til plejehjem og idrætshaller.

Ofte bliver diskussionen om, hvordan vi udvikler gode velfærdsydelser i Danmark, reduceret til en prioritering mellem varme eller kolde hænder. Velfærdsudvikling bliver til et valg mellem djøfere bevæbnet med regneark eller sosu-assistenter fyldt med empati og nærvær.

Her overser vi betydningen af de bygninger, som huser alle de offentlige velfærdstilbud. Deres form og indretning spiller en helt afgørende rolle i forhold til at kunne udvikle både produktivitet og kvalitet i landets velfærdsinstitutioner.

Bygger på forskning
Forskning har i flere sammenhænge påvist en stærkt sammenhæng mellem det byggede miljø og kvaliteten af de aktiviteter, det rummer.

For eksempel har undersøgelser fra DTU dokumenteret, at dårligt indeklima i landets folkeskoler i gennemsnit koster et års indlæring per skoleelev. 

Vi ved fra andre undersøgelser, at god arkitektur har helende effekt inden for psykiatrisk behandling, og at indretning af byrum og boliger har stor betydning for blandt andet sikkerhed, ensomhed og velvære.

Og senest har coronakrisen vist, hvordan bygninger og deres indretning kan være afgørende i forhold til mindske smittespredning. Blandt andet på skoler, daginstitutioner og på plejehjem. 

Kommuner huser velfærden
Det er primært det offentlige, som opfører og driver landets velfærdsbyggeri.

Hele 65 procent af alle offentlige kvadratmeter er under kommunernes kontrol, fordi det er her, at det fleste er velfærdsinstitutioner er placeret.

Med øje for bygningernes betydning for de aktiviteter, som de rummer, er det oplagt at fokusere mere på det velfærdspotentiale, der gemmer sig i godt samspil mellem de offentlige velfærdsaktiviteter og de offentlige bygninger.

Særligt når man tænker på, at for eksempel en skole, en daginstitution eller et hospital ofte er levedygtige i op mod 100 år. En god byggeløsning, som fungerer år efter år, tjener sig selv hjem mange gange.

Politik i kontrast til betydning
Men bygningernes store betydning for blandt andet uddannelse- pleje og socialområdet står i skærende kontrast til den opmærksomhed, som det typisk får fra politisk hold.

Bygge- og boligpolitik fylder for eksempel ikke meget i den nationale socialpolitik, sundhedspolitik eller uddannelsespolitik. For eksempel omhandler den seneste folkeskolereform slet ikke de fysiske rammer og problematikken omkring indeklima, selvom det måske var her, at der var det største potentiale at hente, hvis man ønsker at øge kvaliteten i undervisningen.

Læg dertil, at bygninger står for 30 procent af vores samlede CO2-udledning og derfor har enorm betydning for den grønne omstilling i de kommende årtier. Det skulle være grund nok til at opgradere området og give det optimal politisk opmærksomhed.

Videndeling mangler
Og på et mere lokalt niveau er kommunerne typisk udfordret af, at de sjældent bygger de samme bygninger to gange inden for et overskueligt tidsrum.

Trods gode intentioner mangler der vidensopbygning i kommunerne og videndeling mellem kommunerne om, hvordan man for eksempel udvikler en god skole og sikrer en god anvendelse i årene efter, at den er bygget.

Vi bør derfor ­øge vores fælles viden og forståelse for, hvordan byggeri kan sikre bedre velfærd og understøtte vores samfunds behov i fremtiden.

For eksempel mangler der forskning inden for rum og rammers betydning for eksempelvis sundhed, indlæring og pleje. Vi opholder os som mennesker indendørs 90 procent af tiden.

Alligevel ved vi faktisk meget lidt om, hvilke muligheder og potentialer som findes i at udvikle vores indeklima og skabe bedre anvendelse af vores bygninger.

Kommuner skal have frie rammer
Vi savner også, at de offentlige bygningsejere og særligt kommunerne får frie rammer til at tænke langsigtet med deres byggeri.

I dag er de såkaldte anlægsudgifter skarpt adskilt fra driftsøkonomien. Det giver ikke incitament til at tænke langsigtet og bæredygtigt både i forhold til anvendelse og energiforbrug.

Desuden bør vi i branchen højne vidensniveauet om, hvordan vi udvikler og sikrer en god anvendelse af nyt velfærdsbyggeri.

Byggebranchen har igennem tiden selv taget initiativer til at blive klogere på området på blandt andet sygehus og skoleområdet.

Fælles mission
Men der er forsat mange andre områder at dykke ned i.

Det er oplagt, at hele byggebranchen, landets offentlige bygningsejere og mange af de interessegrupper, der taler på vegne af velfærdsbyggeriets brugere – som for eksempel skoleeleverne, skolelærerne, de ældre og idrætsudøverne – skaber en fælles mission om øget videndeling i forhold til at udvikle godt velfærdsbyggeri i Danmark. Det vil danne et stærkt fundament for fremtidens velfærdsydelser.

Samtidig vil vi gerne opfordre landets ledende politikere til i langt højere grad at tænke velfærdsbyggeri som offensive investeringer i forhold til at udvikle vores velfærdsstat og samfund.

Offentligt velfærdsbyggeri er dyrt på den korte bane. Men gode investeringer tjener sig hjem mange gange på den lange bane.

debat@altinget.dk