Byggeriet ønsker energispareindsats ændret

ENERGIBESPARELSE: Hvis man skal nå den vanskelige del af energispareindsatsen i byggeriet, så skal der skrues op for indsatsen. Klare målsætninger og mod til at prioritere projekter med lang levetid kan være løsningen, mener Dansk Byggeri.

"Vi har en klar formodning om, at de tilskud, som i dag gives igennem energiselskabernes indsats, ofte er af en størrelse, som ikke giver mereffekt ude hos husholdningerne. Derfor er tilskuddet i flere tilfælde heller ikke afgørende for, om et projekt bliver til noget," siger Camilla Damsø Pedersen, som er energipolitisk chefkonsulent i Dansk Byggeri til Altinget.dk.

I byggeriet ser man derfor gerne, at det bliver diskuteret, om omkostningerne til energibesparelser i byggeriet kan bruges mere hensigtsmæssigt. For det mener Dansk Byggeri, at de kan.

"Vi kunne godt tænke os, at der blev større fokus på de energibesparelser, som ikke sker af sig selv, sådan så indsatsen på energiområdet får en større effekt," siger Camilla Damsø Pedersen.

Login