Boligskatter er steget voldsomt under VKO

BOLIGSKAT: Trods regeringens skattestop betaler boligejerne i år 13,5 mia. kr. mere i boligskatter end i 2001. En stigning på 56 pct. Liberal Alliance kræver et opgør med boligskatternes himmelflugt, men det afvises af både V og S.

I år kommer boligejerne således til at betale 13,5 mia. kr. mere i boligskatter, end de gjorde i 2001, viser tal fra Skatteministeriet. Det er en stigning på 56 procent, mens inflationen i samme periode kun har været på 23 procent.

Hovedforklaringen er, at i modsætning til ejendomsværdiskatten så har grundskatterne ikke været omfattet af skattestoppet. Et skattestop som derfor reelt ikke har nogen værdi, mener kritikerne.

Mærkværdig debat
"Skattestoppet var gennemhullet allerede en uge efter, det var lavet, fordi grundskatten ikke blev taget med. Men i 2001 var der ikke nogen, der drømte om, at de skulle betale så meget mere i boligskatter. Debatten om boligskat befinder sig simpelthen i en osteklokke," siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.

Login