Boligselskab: Billigere boliger skal afhjælpe lave ydelser

Af Bo Jørgensen
Direktør, Boligselskabet Sjælland

Når regeringen skærer ydelserne til de allerfattigste og svage beboere, skal boligorganisationerne tale beboernes sag og fortælle om de alvorlige konsekvenser, det får: at 9.000 kontanthjælpsmodtagere er i overhængende fare for ikke at kunne betale huslejen i maj og derefter vil blive truet af udsættelse. At besparelserne særligt rammer enlige forældre og dermed mange børn.

Men vi skal også være klar til at se, hvor boligorganisationerne selv kan gøre det billigere at bo til leje og dermed sænke udgiften for både lejerne og for det offentlige.

En samlet sænkelse af huslejen
Før nytår dokumenterede DR, at forskellen mellem de billigste og dyreste huslejer er ret stor, selv inden for den samme kommune. Det fik flere til at efterlyse en udjævning, der skulle betyde, at de dyreste boliger blev billigere, og de billigste gjort dyrere i et nulsumsspil. Det gør ikke boligerne billigere, og det giver ikke billige boliger.

Men en af de største fordele med beboerdemokratiet er, at lejerne har indflydelse på deres egen boligsituation. Derfor hviler økonomien i den enkelte boligafdeling også i sig selv, og hver gang man åbner skotterne mellem boligafdelingerne, svækker man beboerdemokratiet.

For mig er det afgørende, at de almene lejere har indflydelse på deres egen husleje. Der er i forvejen masser af udgifter, lejerne ikke har nogen indflydelse på. Lån, ejendomsskatter, vedligeholdelse og andre udgifter, der udgør over halvdelen af huslejen.

Men der er også udgifter, lejerne kan vælge at spare på. De kan omlægge dyre græsplæner til blomsterenge, de kan erstatte dyre hække med buske, ligesom lejerne allerede går forrest, når det gælder om at reducere energiforbruget i boligerne.

Når vi taler om, at mennesker med de allerlaveste indtægter skal have et ordentligt sted at bo, kommer vi ikke udenom at tale om at holde huslejen nede.

Beboerne kan selv påvirke lejen
De samlede driftsudgifter i den almene boligsektor er ca. 30 mia. kr. En tredjedel af disse udgifter er renter og andre udgifter, der ligger fast. Men to tredjedele af lejen er i større eller mindre grad påvirket af beslutninger i boligorganisationen eller boligafdelingen, altså af lejerne selv.

Derfor skal boligorganisationerne byde ind og gøre det let for lejerne at finde besparelserne. Som administratorer sidder vi med et stort ansvar for at effektivisere driften af boligerne og på den måde spare de kroner, der er afgørende for, om den enlige mor kan blive boende.

Det handler ikke bare om selve administrationsopgaven på 1,9 mia. om året, men langt vigtigere om måden, vi løser opgaven på. Kan vi reducere antallet af afdelinger, så vi skal holde færre møder og lave færre regnskaber, går vi og klipper græsset for ofte, passer vi nyttesløst en hæk uden funktion, sætter vi indkøb af varer og ydelser i udbud på en professionel måde?

Vi skal udfordre os selv og vores beboere, så vi ikke bare gør, som vi plejer, men finder reelle besparelser på det at bo alment.

Når der er færre penge til rådighed i samfundet, må vi hjælpe med at få dem til at strække. Vi kan effektivisere boligorganisationerne yderligere. Men næppe nok til at komme de beboere i møde, der mister 15-20.000 kr., når kontanthjælpsloftet indføres.

debat@altinget.dk