Boligorganisation: Tryghed er det vigtigste redskab i kampen mod parallelsamfund

Af Jan Hyttel, formand i Bo-Vita

Regeringen fremlagde den 17. marts dets forslag til de næste skridt i kampen mod parallelsamfund.

Mens forslaget indeholder mange gode takter, er det vigtigt at huske på, at den første parallelsamfundspakke stadig er ved at blive implementeret, og vi må ikke løfte blikket fra vejen foran os, fordi vi ser lidt længere ud i fremtiden.

Regeringens udspil viser, at det vi i Bo-Vita og de andre almene boligselskaber gør, det virker.

Mens der i 2018 var 43 udsatte boligområder, var der 25 i 2020, og mens der i 2018 var 29 ghettoområder, lå tallet i 2020 på 15. For de såkaldte hårde ghettoområder har tallet fra 2018 til 2020 rykket sig fra 15 til 13. Det er en positiv udvikling, vi kan være meget stolte over.

Regeringen har i sit udspil udpeget 58 såkaldte forebyggelsesområder. Det er godt at holde fokus på forebyggelse. Samtidig vil jeg gerne pege på, at regeringen i den forebyggende indsats særligt fokuserer på tryghed.

Tryghed, tillid og blandede bydele
Grundlæggende handler boligpolitik om at skabe tryghed.

Fællesskaber og tillid er afgørende i kampen for at styrke boligområdernes sociale robusthed, som i sidste ende er det bedste bolværk mod kriminalitet, bandevirksomhed og radikalisering. Derfor er trygge boligområder meget mere end beboersammensætning.

Der findes ikke et quick-fix, når det kommer til at skabe tryghed i et boligområde, men vi ved, der er en række ting, der hjælper boligområderne godt på vej.

Blandede bydele er bæredygtige bydele, og de mest velfungerende boligområder huser både lægen og sygeplejersken, den studerende og pensionisten. Derfor er det også afgørende, at vi gør op med den monokultur, der desværre hersker mange steder.

Hvis det skal lykkes, er det afgørende at bryde op i de bydele, hvor én boligtype dominerer. Derudover ved vi, at det helt lavpraktisk hjælper arkitektonisk at åbne bydelene mere op mod de omkringliggende gader og fjerne mørke kroge og ”gemmesteder”.

Ved at åbne bydelene op, sikre diversitet og mangfoldighed og skabe bedre forudsætninger for et trygt liv, øger vi både livskvaliteten og skaber mere socialt bæredygtige bydele.

Derfor håber jeg på vegne af Bo-Vita, at regeringen vil kigge mod rækken af igangværende initiativer på tryghedsområdet, når de lægger en endelig strategi for kampen mod parallelsamfund.

Brug for en ændring af fireårs-reglen
Som en afsluttende bemærkning vil jeg gerne rose regeringen for i sit udspil at pege på en ændring af den nuværende fireårs-regel.

Reglen går på, at når en boligafdeling har været kategoriseret som et udsat område på regeringens såkaldte ghettoliste i fire år, bliver området automatisk til en såkaldt ”hård ghetto”. Forlænges reglen, som regeringen lægger op til, får vi i boligorganisationerne yderligere et år til at modarbejde, at der kommer flere nye hårde ghettoer i Danmark.

Forandring tager tid, og derfor vil et års forlængelse give os en unik mulighed for at hjælpe de boligafdelinger, der ligger lige på vippen. Vi ved af erfaring, at stemplingen som ”hård ghetto” kan være med til at stoppe den positive udvikling i et boligområde, og vi risikerer ubevidst at være med til at forstærke den negative fortælling om bydelen.

Det styrker banderne og de kriminelle og deres fortælling om, at de ikke er en del af det omkringliggende samfund.

Det svækker ikke mindst alle de beboere, som tager aktivt og konstruktiv del i netop at være en del af det omkringliggende samfund. Noget vi heldigvis oplever, at mange gør, og endnu flere ønsker.

Derfor er forlængelsen af fireårs-reglen et initiativ, vi hilser meget velkommen i Bo-Vita.

debat@altinget.dk