Boligminister kalder til stormøde om Hizb ut-Tahrir

BEBOERDEMOKRATI: Boligministeren vil i næste uge mødes med de 15 største almene boligorganisationer for at diskutere beboerdemokrati, efter Hizb ut-Tahrir igen er blevet sat i forbindelse med et omstridt valg i en boligforening.

Boligminister Carsten Hansen har indkaldt de 15 største almene boligorganisationer og landsorganisationen BL til møde, efter en kendt Hizb ut-Tahrir -støtte er blevet valgt til afdelingsformand i Islandshøjparken i Nivå.

Ifølge flere medier har formanden, som blev valgt på demokratisk vis ved en generalforsamling i foreningen, tætte bånd til Hizb ut-Tahrir, som er en muslimsk organisation, der blandt andet er imod demokrati og ligestilling.

"Det er underligt, at en organisation som Hizb ut-Tahrir, som har et højst mærkværdigt syn på demokrati, blander sig i beboerdemokratiet. Men vi har set det forskellige steder," konstaterer Carsten Hansen.

Login