BL: Der er mange muligheder for samarbejde

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Posen er rystet i dansk politik. Vi har fået en Venstre-regering med få ministre, og ikke uventet har det ført til en omkalfatring af måden, hvorpå ministerporteføljerne er sat sammen.

Nu har boligpolitikken traditionelt ført en omflakkende tilværelse: 32 ministre på 68 år er det blevet til. Frem til årtusindeskiftet havde boligpolitikken et ministerium for sig selv. Siden har den på ministerielt plan været koblet sammen med en række andre områder.

Den nyeste kombination hedder udlændinge, integration og boliger, og dén er ikke set før.

Boligområdet havnet i centralt ministerium
Det er imidlertid ikke svært at se den tankerække, som har ligget bag konstruktionen. Almene boliger huser også en stor andel af befolkningen, som enten ér udlændinge eller efterkommere af indvandrere og flygtninge.

Den brede boligsociale opgave som de almene boliger løser, kan således også ses som en væsentlig del af integrationsindsatsen. På den måde er Danmarks almene boliger havnet i et centralt ministerium med stor bevågenhed. Det er der mange muligheder i.

Altinget har spurgt, hvad vi i BL – Danmarks Almene Boliger mener, der bør være det første, som Inger Støjberg (V), ny minister for udlændinge, integration og bolig, skal tage fat på.  Lad mig holde mig til at fokusere på nogle få af de emner, som relaterer direkte til de almene boligområder. Først og fremmest er det vigtigt at holde fast i de resultater, som allerede ér opnået som inspiration til det videre arbejde.

Politiforlig er afgørende
Ungdomskriminaliteten er således faldet dramatisk i de store byområder. Samtidig er kriminaliteten ifølge Rigspolitiet nu lavere i de særligt udsatte områder end i det omgivende samfund.  Det er der mange forklaringer på, og det har krævet en indsats fra mange sider.

På den politiske scene er det afgørende at være opmærksom på politiforliget, som udløber ved årsskiftet. Gennem de sidste fire år har dette forlig betydet, at politiet har kunnet være langt mere tilstedeværende i de udsatte områder og har opbygget tillidsfulde relationer til de unge mennesker, som sammen med de øvrige indsatser har været afgørende for, at udviklingen er forløbet positivt.

Så selv om et kommende politiforlig ikke hører under Støjbergs nye ministerium, så vil det have afgørende positiv effekt på ministerens ansvarsområde, at dette forlig videreføres efter årsskiftet. Derfor vil det give god mening, at hun som en central minister i regeringen vil tale varmt for videreførelse i de kommende år.

Flere studenterhuer i de udsatte områder
Også på uddannelsesområdet ser vi nu resultatet af mange års indsats, hvor kommuner, boligorganisationer, frivillige organisationer som eksempelvis Ungdommens Røde Kors (via lektiehjælp) og idrætsklubber gør en stor indsats for at motivere børn og unge til at gøre en indsats både i sporten og i skolen.

Hvis nogen skulle undre sig over, hvordan idrætsklubber kommer ind i den opremsning, så se, hvordan børn i Vollsmose lærer at regne, samtidig med at de træner med den lokale fodboldklub.

Det er herfra, at ordet ”fodboldmatematik” stammer. Resultatet af disse indsatser kan registreres nu. For eksempel er antallet af studenterhuer i boligområderne på den officielle liste over udsatte boligområder på seks år steget 17 pct. til knap 27 pct.

Gevinster at hente for samfundet
Men der er stadig meget at udrette i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Og her vil vi gerne i tæt dialog med ministeren for at fastholde og udbygge den positive udvikling, som vi nu ser. Det er vigtigt for boligområderne, og det er vigtigt for samfundet.

Hver gang vi flytter et ungt mennesker fra kanten af samfundet og ind i et normalt uddannelses- og beskæftigelsesforløb, er der en samfundsmæssigt gevinst på 15 millioner kroner, viser økonomiske opgørelser.

Boligsocial indsats vigtig for anti-radikalisering
Et desværre aktuelt emne er radikalisering, som også er et af Støjbergs ansvarsområder. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en udfordring, som særligt er tilknyttet den almene sektor, og egentlig af-radikalisering hører til hos de professionelle i politiet m.v.

Men omvendt er der ingen tvivl om, at den brede sociale indsats i de almene boligområder er en særdeles vigtig ingrediens i forhold til at forebygge senere alvorlige problemer med radikalisering. Det fik jeg også bekræftet på en konference i sidste uge, hvor tidligere PET-chef Jacob Scharf og den svenske radikaliseringsekspert Magnus Ranstorp netop fremhævede den boligsociale indsats for afgørende i forhold til at forebygge radikalisering.

Afslutningsvis er det afgørende for mig at påpege, at de udsatte boligområder kun udgør en beskeden del af de almene boliger, som i første række er den gode ramme om næsten en million danskeres helt almindelige dagligdag fra ungdomsboliger, over familieboliger og til ældre- og plejeboliger.

Vi ser frem til et godt og betydningsfuldt samarbejde.

debat@altinget.dk