Affaldsdirektør lander nyt job hos Dansk Erhverv
Der er skiftedag på direktørposten hos Dansk Affaldsforening. Henrik Friis træder tilbage fra posten og bliver i stedet branchedirektør i Dansk Erhverv. Han afløses af Jens Bomann Christensen.
I brancheforeningen for de kommunale affaldssortering, Dansk Affaldsforening, er der dømt skiftedag på direktørposten.
Henrik Friis vinker farvel til direktørposten og bliver i stedet budt velkommen som ny branchedirektør for byggeri og operationel service hos Dansk Erhverv.
Hos Dansk Affaldsforening byder man ligeledes velkommen til en ny direktør i skikkelse af foreningens tidligere politiske chef, Jens Bomann Christensen.