
Københavns førende mæglerfirma ansætter ny driftsdirektør
Erhvervsmæglerne Lintrup & Norgart ansætter Tage Bergsbo i en nyoprettet stilling som driftsdirektør.

Jenny Emilie Bendix Becker
RedaktionsassistentEfter 17 år som afdelingsdirektør for investeringsejendomme i Newsec Datea A/S har Tage Bergsbo valgt at takke ja til en nyoprettet stilling hos Lintrup & Norgart, der i stort omfang sælger, køber og udlejer erhvervsejendomme i København. Bergsbo bliver samtidig associeret partner.
Det skriver Byens Ejendom.
Bergsbo har mere end 30 års erfaring inden for ejendomsbranchen og er forfatter til flere lærebøger om emnet. Han er ydermere lægdommer ved boligretten.
- Vi er stolte over, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Tage Bergsbo, som vi har kendt i mange år. Han skal på kyndig og indsigtsfuld vis lede vores administration og sikre et fortsat højt juridisk niveau i virksomheden. Ikke mindst inden for investeringsejendomme og boligudlejningsejendomme – 2 voksende områder for os – vil kunderne og vi få stor glæde af hans viden og mangeårige erfaring, siger administrerende direktør og partner i Lintrup & Norgart, Stig Lintrup.
Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
