Bliver boligpolitik alligevel valgets hovedtema?

Af Palle Adamsen

Formand for Boligselskabernes Landsforening.

Nu havde vi lige vænnet os til, at der ikke længere er noget, der hedder boligpolitik.

Da blå blok fik magten i 2001, forsvandt boligministeren ud af ministerrækkerne, og Boligministeriet blev nedlagt. Samtidig blev boligpolitikkens reguleringsområder strøet rundt i statsapparatet: Byggeerhvervets rammebetingelser blev placeret i det gigantiske Økonomi- og Erhvervsministerium. Lejelovsreguleringen, byfornyelsen og store dele af det offentligt støttede boligområde blev et anliggende for Velfærdsministeriet, som sidenhen er blevet til Socialministeriet. Dermed sluttede opsplitningen af det gamle Boligministerium imidlertid ikke: Integrationsministeriet og sågar beskæftigelsesministeriet overtog også nogle af resterne fra boet.

Boligpolitik er lig velfærdspolitik
Historisk set har boligpolitikken ellers været et område, som har haft en enorm betydning for de økonomiske konjunkturer, for udviklingen af vores byer, for vores boligforbrug og boligkvalitet, for byggeerhvervets konkurrenceevne, og ikke mindst for vores fordelingspolitik og mange af kerneopgaverne i vores velfærdssamfund. Retten til en ordentlig bolig, uanset din sociale og arbejdsmæssige position, nyder som bekendt bred opbakning i hele befolkningen.

I 1960'erne og 70'erne var boligpolitiske temaer centrale i mange valgkampe, og senest skete det i 1998, da den borgerlige opposition foreslog en afskaffelse af lejeværdien og dermed store skattelettelser til boligejerne. Men da værdipolitikken og andre temaer kom til at præge samfundsdebatten, forsvandt boligpolitikken lige så stille. I dag har ingen af de politiske partier en sammenhængende formuleret boligpolitik. Det kom fx til udtryk, da den store boligpakke for det almene område blev forhandlet her i efteråret. Selv om at forhandlingerne helt grundlæggende drejede sig om vilkårene for over 500.000 boliger og en million mennesker, var fokus udadtil rettet imod en meget lille del af disse boliger. De boligpolitiske udspil fra både regeringen og oppositionen blev "pakket ind" i et politisk omslag påstemplet med temaet "ghetto".

Boligudfordring er mere end ghettoen
Indadtil blev der indgået en boligaftale, som på mange måder er en fornuftig aftale set fra Danmarks Almene boligers synspunkt. Regeringen indgik aftalen sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens oppositionen stod af, eller blev gået ... det kræver særlig indsigt for at gennemskue realiteten i det politiske spil på dette punkt. Det glædelige er, at bag ghetto-retorikken gemmer sig en politisk aftale med store samfundsmæssige konsekvenser. Aftalen disponerer således omkring 18 milliarder kroner til forskellige og tiltrængte indsatser i Danmarks Almene boliger. Det betyder, at der i de kommende år investeres massivt i nødvendige renoveringer og sociale projekter til gavn for mange beboere og det omgivende samfund. Samtidig blev der i 2010 givet tilsagn til opførelsen af over 16.000 nye familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Så ser man på dansk realpolitik i et helikopterperspektiv, er der lagt op til store forandringer. Samlet set bliver der ført offensiv boligpolitik for omkring 35 milliarder kroner!

Langt hovedparten af disse mange penge kommer dog fra lejernes egen opsparing, så set fra det perspektiv er der ikke lagt op til en omfordeling. Men min pointe er, at den del af boligpolitikken, som ikke har været et offentligt politisk tema - de økonomiske realiteter og det virkelige indhold i boligpakken - blev pakket ind i et emne, som i virkeligheden kun er en flig af den samlede boligpolitiske udfordring.

Politikerne greb ved den lejlighed ikke chancen til at skabe det brede boligpolitisk perspektiv, måske fordi partierne ganske enkelt ikke har en boligpolitik. Men nu kommer valget inden længe. Og når velfærdsstaten kommer under pres, kan boligområdet igen blive interessant. Måske ikke som et beskatningsobjekt. Alle de politiske partier - Enhedslisten indbefattet - bedyrer, at boligejerne og lejerne kan sove trygt om natten. Men måske som omdrejningspunkt for at løse en række sociale udfordringer, som tættere tilknytning til arbejdsmarkedet for de voksne og bedre skoleresultater for børnene.

Nødvendighed for langtrækkende boligpolitik
Boligpolitikken har afgjort flere valg. Måske var det en af grundene til at afskaffe Boligministeriet. Nu dukker boligpolitikken op igen ad bagdøren i form af en stor boligpakke. Et fromt ønske kunne være, at en kommende regering - uanset om den måtte blive blå eller rød - allerede nu formulerede et bud på en gennemtænkt og langtrækkende boligpolitik. Vi, der repræsenterer Danmarks almene boliger, går meget gerne ind i et sådant arbejde - uanset hvem, der spørger os om hjælp og sparring.

debat@altinget.dk