Lejelovene er forældede
DEBAT: Modernisering er ikke lig med liberalisering. Den private udlejningssektors berettigelse er, at den kan levere boliger, som størstedelen af danskerne kan efterspørge. Boliger som borgerne kan føle sig trygge i. Også økonomisk.
Af Helene Toxværd
Formand for LLO
Intentionen med de danske lejelove for den private udlejningssektor (der er to, lejeloven og boligreguleringsloven) har fra deres første vedtagelser været at beskytte de borgere, der ikke ejer deres egen bolig.
Lejevilkår forbliver intentioner
Skiftende politiske flertal har haft en intention om, at det centrale livsvilkår, som boligen er, bør reguleres, sådan at man også som lejer er tryg i sit hjem, sådan at man er beskyttet mod en udlejers vilkårlighed såvel i forhold til udsmidning som i forhold til store lejestigninger.
På den måde har man til en vis grad ligestillet lejere med ejere: Man sikres en vis kontinuitet i sin bolig og man sikres, at man i en årrække kan overskue sin økonomi. Det var intentionen - men hvad er virkeligheden i 2010? Den er desværre noget mere dyster, hvis man altså bor til leje. For der er færre og færre lejeboliger, hvor lejen er reguleret.
I ejendomme, taget i brug efter 1991, er der helt fri leje: Tag så meget i husleje, som du kan komme af sted med. I såkaldt moderniserede lejemål i den ældre boligmasse er der en så slatten regulering, at lejen i store træk ligner markedsleje.
Da stort set alle genudlejninger af private udlejningsboliger sker efter disse bestemmelser, er det et spørgsmål om tid, før reguleringen er afskaffet.
Hvis det danske samfund skal have en privat udlejningssektor, bør den være reguleret. I modsat fald er det et åbent spørgsmål, hvad vi kan bruge den til. Efter min mening er den private udlejningssektors eneste eksistensberettigelse, at den leverer boliger, som størstedelen af de danskere borgere kan efterspørge - og det vil sige, at de er regulerede.
Efterhånden som reguleringen udfases, vil der opstå trængsel og panik i bunden af boligmarkedet. Og det er de økonomisk svageste, der bliver trampet ned.
Lejelov uden regulering
LLO's ærede modpart - de danske udlejere - repræsenteret af Ejendomsforeningen Danmark, har ikke overraskende det modsatte synspunkt. I anledning af foreningens 150 års jubilæum har foreningen taget det fortræffelige initiativ at udgive en bog om den private udlejnings historie.
Desværre skæmmes bogen af, at den første halvdel af den - under dække af at være en økonomisk-faglig gennemgang - viser sig at være et 100 sider langt læserbrev, som plæderer for at give lejen fri.
I lighed med Ejendomsforeningen Danmark mener jeg, at de danske lejelove bør moderniseres. De bør forenkles (som LLO sammen med Ejendomsforeningen Danmark har foreslået i detaljer, men som nu to socialministre har forbigået i tavshed).
Regulering skal højne livsvilkår
Og så bør der strammes op på reguleringen af de private udlejningsboliger. Som lejer i 2010 og fremover bør man betale en leje, som dækker de omkostninger ejeren har - herunder også et rimeligt afkast til ejeren - uanset hvornår boligen er opført.
Lejerne i private udlejningsboliger har gennemsnitligt små formuer og begrænsede indtægter. Alle forestillinger om lejere som velhavere, der kan efterspørge dyre lejeboliger, er noget vås. Også en privat udlejningsbolig er et hjem. Og som borger i et velfærdssamfund bør man kunne forvente et stabilt hjem.
