Ruiner får lov at stå på forkert grundlag

NEDRIVNING: Trods tilskudsordning bliver mange faldefærdige huse bliver ikke revet ned af ejerne, fordi de fejlagtigt tror, at de derved mister retten til at bygge nyt. Dårlig rådgivning er en af årsagerne.

Erfaringer fra kommunerne viser, at ejerne fejlagtigt tror, at de mister retten til at bygge senere, hvis de river ruinerne ned i landzone, skriver JydskeVestkysten.

"Så sent som i dag har jeg haft en henvendelse fra en borger, der ikke turde rive en ejendom ned, fordi han ville bygge igen. Men det er en misforståelse," siger byggesagsbehandler Ronnie Jørgensen fra Aabenraa Kommune til avisen.

Tre års regel
Har en ejendom i landzone ikke været beboet i tre år og er i dårlig stand, kan ejerne normalt ikke få lov at bygge nyt. Ruinen gør ingen forskel. Det er beboelsen, fremhæver byggesagsbehandler Jytte Hansen fra Tønder Kommune, der også er stødt på misforståelsen.

Login