Skrappe energikrav til nybyggeri udskydes

BYGNINGSREGLEMENT: Trods EU-krav og pres fra byggebranchen har Erhvervs- og Byggestyrelsen droppet at udarbejde en 2020-lavenergiklasse i det nye bygningsreglement.

Der er ellers udarbejdet en lavenergiklasse 1, som bliver lovkrav fra 2015, og som meget af det større nybyggeri allerede efterlever.

Allerede i 2008 lovede den daværende minister for området, Bendt Bendtsen (K), at Erhvervs- og Byggestyrelsen inden udgangen af året ville komme med en lavenergiklasse for 2020.

Men den er endnu ikke kommet, og den bliver heller ikke en del af det nye bygningsreglement, som netop har været i høring. Det på trods af, at EU netop har vedtaget et bygningsdirektiv, som kræver, at alt nybyggeri fra 2020 er "tæt" på energineutralt og offentligt byggeri allerede fra 2018.

Login