Salg af jord afgørende for helhedsplan i Gellerup

HELHEDSPLAN: Den storstilede helhedsplan for Gellerupparken i Århus kan kun blive til virkelighed, hvis en lovændring giver boligforeningen mulighed for at bruge indtægterne fra jordsalg. Socialministeren er fortsat i tænkeboks.

Den nuværende lovgivning tillader nemlig ikke, at Brabrand Boligforening kan gøre brug af indtægterne fra det planlagte salg af et større jordareal langs ringvejen, som er ejet af en af de lokale boligafdelinger under Brabrand Boligselskab.

Jorden vil være interessant for mange virksomheder til domiciler, og i bedste fald kan jordsalget give indtægter for op mod 200 millioner kroner, vurderer Brabrand Boligforening.

"Det er en afgørende forudsætning, hvis vi skal kunne løfte vores del af den økonomiske byrde, der ligger i at lave en helhedsplan, hvor den samlede investering er flere milliarder. Det nødvendigt, at der findes temmelig mange millioner kroner alene til udviklingsarbejdet," siger Torben Overgaard, direktør i Brabrand Boligforening.

Login