Rekordmange sættes på gaden

SAT UD: Flere lejere end nogensinde før blev i løbet af 2009 sat på gaden. Det viser tal, som avisen Kommunen har indsamlet fra landets boligselskaber.

I 2008 blev fogeden tilkaldt  3.762 gange for at sætte lejere ud af deres lejligheder. Men da halvdelen af 2009 var omme, var 2.080 allerede sat ud. Og udviklingen er fortsat i den forkerte retning siden da, melder tre af landets største boligselskaber.

"Tallene er desværre stærkt foruroligende. Vi havde håbet, at udviklingen faktisk var begyndt at vende, men i stedet har vi set en voldsom stigning. Og 2009 er uden sidestykke blevet det år med fleste sager," siger administrerende direktør i KAB, Jesper Nygaard til Kommunen.

Også Lejerbo og Boligkontoret Danmark har sat flere for døren i 2009. Og stigningen i antallet af udsættelser er en klar indikation på, at der bliver flere fattige i Danmark, vurderer ph.d. ved det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, Gunvor Christensen.

"Når antallet af udsættelser stiger, så siger det også noget om fattigdom. De to ting hænger helt klart sammen," siger hun.   

Over de sidste syv år er antallet af udsættelser mere end fordoblet.

Forrige artikel Kæmpe spildevands-regning på vej til borgerne Kæmpe spildevands-regning på vej til borgerne Næste artikel Beboerne i ghettoerne tier af frygt for repressalier Beboerne i ghettoerne tier af frygt for repressalier
Sådan tænker Københavns nye stadsarkitekt

Sådan tænker Københavns nye stadsarkitekt

Der er grund til at tage ved lære af Ørestad, Kalvebod Brygge og Amager Strand. København skal ikke ende som andre storbyer med generiske højhuse, lyder det fra Københavns nye stadsarkitekt. Han brænder for et steds egenart, klima og bæredygtighed i byggeri.