Arbejdsgivere vil have fuld uddannelsesgaranti

PRAKTIKPLADSER: Arbejdsgiverne går imod regeringens tolkning af uddannelsesgaranti og vil dække hele uddannelsen og ikke kun et trin. De skal jo heller ikke betale, siger Bertel Haarder.

En uddannelsesgaranti på en erhvervsuddannelse med skolepraktik betyder en garanti på en fuld faglært uddannelse.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der sammen med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) - der rådgiver ministeren om erhvervsuddannelser - nu indstiller til undervisningsminister Bertel Haarder (V), at uddannelsesgarantien føres til fuldt faglært niveau.

Anbefalingen kommer, kort inden de politiske forhandlinger om løsningen af manglen på praktikpladser går i gang onsdag, og det er opsigtvækkende, fordi arbejdsgiverne ikke tidligere har meldt så klart ud om uddannelsesgarantien.

Login