18 kommuner i front for udkantskampen

FORKANT: 18 kommuner er udvalgt til at afprøve nye veje til udvikling i yderområderne i et højt profileret samarbejde mellem Boligministeriet, Realdania, Naturstyrelsen og KL. Boligminister Carsten Hansen (S) håber, projektet vil danne skole.

Vandringen fra land til by er et faktum, som skaber problemer for mange kommuner. Både kommuner, der mister borgere til storbyerne, og kommuner, der oplever, at befolkningen vandrer fra småbyer til de større byer.

Nu får 18 kommuner muligheden for at fokusere kræfterne og lægge planer for, hvordan de kan komme på forkant med udviklingen. De 18 kommuner er udvalgt til at deltage i et Realdania-støttet samarbejde mellem den store filantropiske forening, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, KL og Naturstyrelsen.

Projektet ”Yderområder på forkant” har udpeget de 18 deltagere, som skal følge op på seks pilotprojekter, der allerede er gået i gang.

Login