Opbakning til større skatterabat på rengøring og hækkeklip

FINANSLOVSTEMA: Boligjobordningen udløber i år, men regeringsblokken vil videreføre ordningen med større vægt på serviceydelser. Liberal Alliance har hidtil været imod, men åbner nu op for at bevare fradraget.

Meget tyder på, at regeringen vil give et kraftigere økonomisk rygstød til danskere, der betaler andre for at tæmme haven, få bugt med nullermændene eller passe ungerne. Til gengæld er der udsigt til mindre skatterabat på nye vinduer, varmepumper eller hulmursisolering.

Boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011, og står i den seneste genopstandelse til at udløbe til nytår.

Men som efterårets finanslovsforhandlinger rykker tættere på, åbner Liberal Alliance op for en fortsættelse af ordningen. Regeringspartiet har ellers længe stået fast på, at boligjobordningen skulle aflives.

Login