Boligadvokater: Det private lejemarked kalder på deregulering

Af Jan Schøtt-Petersen
Formand for Danske Boligadvokater

Altingets første debatrunde om den ny lejelov viser, at lejeområdets interesser ikke forventer, at den bebudede sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven vil føre til andet og mere end dobbelt så mange ord og dobbelt så mange paragraffer i en enkelt lovtekst frem for i to lovtekster.

Det er en uambitiøs erkendelse, som ikke lover megen hjælp til lejere og udlejere, der i årtier har måttet leve med det ene vildskud efter det andet på to stammer, som efterhånden har filtret sig godt, grundigt og uoverskueligt ind i hinanden.

Bolig- og lejeretsadvokater behøver således ikke at ligge søvnløse om natten med tanke på, om den ventede sammenskrivning af levelovgivningen fører til harmoni og færre konflikter på lejeretsområdet. Der vil uden tvivl stadig dukke et større antal nye tvister op.

Forslag til forenklet lejelovgivning 

I Danske Boligadvokater hilser vi ikke en sådan udvikling velkommen. På området for forbrugerbeskyttelse inden for fast ejendom har vi gentagne gange talt for forbrugerbeskyttelse, forenkling og overskuelighed. Det gælder ejendomsformidlingsloven, det gælder andelsboligloven, og det gælder også den ny lejelovgivning. Når vi således ser ud over vor egen næsetip, mener vi i Danske Boligadvokater, at det vil være på sin plads at udtrykke følgende ønsker til en forenklet lejelovgivning:

1. Vi skal, på det private boligmarked, have en lov vedrørende udlejning af boliger til helårsbrug. Loven skal indeholde ”lejerettens almindelige del” om kontraktsindgåelse og –ophør, om fordeling af vedligeholdsbyrder og hensættelser til vedligeholdelse, lejeregulering af den ældste boligmasse og regler for konfliktløsning.
2. Alt bør ligestilles, således at der ikke er forskel på regulerede og uregulerede kommuner. Mindre kommunale enheder kan eventuelt etablere fælles huslejenævn.
3. Alle ejendomme behandles efter samme regler, herunder administrativ klagesagsbehandling ved huslejenævnene.
4. Fri lejefastsættelse bør dog kunne finde sted for nyopførte ejendomme og for ejendomme, som er gennemgribende istandsat.
5. Fri lejefastsættelse bør også kunne finde sted ved udlejning af lejerboliger, og der bør være fri opsigelsesadgang.
6. For de under 4 og 5 nævnte lejemål kunne der indføres en fortrydelsesret svarende til den, man kender fra visse forbrugerkøb og for køb af ejerboliger.
7. Forenklede, fælles regler for forbrugsregnskaber.
8. Fælles regler vedrørende kommunikation, herunder elektronisk kommunikation, kontraktsindgåelse og kvittering for rapporter ved hjælp af NemID.
9. Alle lejetvister, bortset fra de umiddelbare fogedforretninger, bør starte i huslejenævn med mulighed for indbringelse for boligretten. Boligretssagerne bør føres uden for småsagsprocessen, der kan tillader begrænset bevisførelse. 

Deregulering på sin plads 

Det er Danske Boligadvokaters vurdering, at de oven for omtalte punkter er gennemført eller vil kunne gennemføres inden for rammerne af lejelovsforliget og uden afgørende at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser. Vi vurderer ikke, at de administrative byrder vil blive tungere, og retssikkerheden på forbrugerområdet bliver ikke gået for nær. Det er moderne at tale om deregulering, men der er næppe noget område, hvor deregulering forekommer at være så meget på sin plads, som på et 75 år gammelt overreguleret lejemarked. Vi taler ikke om junglelov, men om sund fornuft.

debat@altinget.dk