Skatteminister lover afskaffelse af ejendomsvurderinger

INTERVIEW: Til efteråret kommer regeringen med sit forslag om afskaffelse af ejendomsvurderinger. Skatteministeren kalder det en ideologisk øvelse, som skal sikre skattestoppet på boliger. S er bekymrede for konsekvenserne.

"Jeg regner med sende et lovforslag i høring, inden Folketinget åbner til oktober," siger Troels Lund Poulsen (V) til Altinget | Byg & Bo.

Han lægger ikke skjul på, at der hovedsageligt er tale om en ideologisk øvelse, som skal mejsle skattestoppet på boliger fast i granit. En fremtidssikring, der skal gøre det sværere for kommende regeringer at genindføre en ejendomsværdiskat, der følger boligens værdi.

Ideologisk markering
"Det er en klar politisk og ideologisk markering af, at vi har et skattestop, og derfor er det helt unødvendigt at blive ved med at have et parallelt system, der skal sikre, at man kan genoplive noget, som vi ikke vil genoplive," siger Troels Lund Poulsen med henvisning til, at ejendomsværdiskatterne har været fastfrosset på samme niveau i kroner og øre, siden VK-regeringen trådte til i 2001.

Login