Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Rosenkrantz-Theil: Vi har foretaget en generel opprioritering af indsatsen for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

SVAR:

NETVÆRKSLOKOMOTIV: Børne- og Undervisningsministeren svarer sit udvalg, at det primært er virksomheder i Midt- og Østjylland, der vil blive berørt af en nedlæggelse af Netværkslokomotivet. Der er lavet flere indsatser, der skal styrke indsatsen for, at voksne med utilstrækkelige basale færdigheder får den vejledning og opkvalificering, de har brug for.

Krag: Unge i efterværn kan ikke modtage SU, da de i forvejen modtager en anden offentlig forsørgelse

SVAR:

SU: Social- og indenrigsministeren svarer Pernille Skipper (EL), at man ikke kan modtage SU, hvis man modtager anden offentlig forsørgelse. Da efterværn på et anbringelsessted betragtes som offentlig forsørgelse, kan unge i efterværn, som er i gang med en uddannelse ikke modtage SU. Regeringen er opmærksom på, at der skal findes en løsning på problemstillingen. 

Rosenkrantz-Theil: Regeringen er også i 2021 indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere corona-indsatsen i kommunerne

SVAR:

EKSTRAUDGIFT: Børne- og undervisningsministeren svarer Marlene Ambo-Rasmussen (V), at kommunerne har fået en kompensation for merudgifter relateret til covid-19. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvorledes kompensationen konkret skal fordeles. Regeringen er indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere coronaindsatsen i 2021.