Novo Nordisk Fonden vil investere 10 millioner i udsatte børns læring

BEVILLING: Novo Nordisk Fonden er klar med en økonomisk millionpulje, der skal gå til at støtte projekter, der styrker læringen for udsatte børn, der har haft udfordringer med at følge med i hjemmeundervisningen under coronakrisen.

Med en pulje på 10 millioner vil Novo Nordisk Fonden bidrage til at nedbringe det læringsefterslæb, som udsatte børn kan opleve i kølvandet på coronakrisen.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

”Sårbare grupper har desværre været mere end almindeligt hårdt ramt af krisen og nedlukningen af vores samfund. Vi vil gerne give et bidrag til at hjælpe børn og unge, så de ikke skal opleve et læringsefterslæb på grund af covid-19-krisen,” siger Hanna Line Jakobsen, senior vice president for de sociale og humanitære bevillinger i Novo Nordisk Fonden.

Login