Børns Vilkår skal drive hotline for forsvundne børn

Forsvundne danske børn eller ukrainske flygtninge, der er blevet væk fra deres forældre, kan fremover ringe til en ny hotline og få hjælp. Børns Vilkår skal drive ordningen og bruge erfaringerne fra BørneTelefonen i arbejdet. 

Forsvundne danske børn eller ukrainske børn, der er blevet væk fra deres forældre under flugten fra krigen, skal fremover kun huske ét telefonnummer, hvis de får brug for hjælp.

Folketingets finansudvalg har torsdag på anmodning fra Social- og Ældreministeriet tildelt Børns Vilkår én million kroner til at drive den danske udgave af en fælles europæisk telefonlinje, som har det samme nummer i alle EU-lande.  

Hotlinen bliver døgnåben og kan tilbyde rådgivning, koordinere kontakten med sociale myndigheder eller samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer i udlandet om støtte i efterforskningssituationer.  

Login