Virksomhedsfabrik: Lighedsdogmatik må ikke stå i vejen for bedre forebyggelse

Af Simon Sylvest
Iværksætter og medstifter af virksomhedsfabrikken Founders

Danmark står på de nederste trin i en samfundsudvikling, der forventes at toppe omkring år 2040, og som vil påvirke og forandre det sundhedsvæsen, vi har i dag. Det drejer sig om demografien med stigende befolkningstal, en aldrende befolkning og højere levealder.

Det betyder, at vi kommer til at leve længere med vores sygdomme, flere vil leve med kroniske sygdomme og flere vil have mere end én (kronisk) sygdom. Dette vil indebære et markant øget behandlingsbehov i sundhedsvæsenet og deraf større udgifter. 

Forebyggelse er nøglen
Hvordan kan man løse den udfordring? Meget firkantet skåret op er der to indsatsområder: effektivisering af vores nuværende system, så vi får mere for pengene, og sørge for, at folk ikke bliver syge via forebyggelse. Der vil altid være mulighed for at effektivisere systemet en smule, men de helt store frugter er plukket. I dag er nøglen til lavere sundhedsudgifter forebyggelse. 

Der er mange oplagte tiltag. Vi har brug for hurtigere diagnoser og bedre sammenhæng. Vi kan her med fordel drage nytte af kunstig intelligens og øget anvendelse af data. Digitale redskaber og platforme kan binde de forskellige dele af sundhedssystemet sammen til et bedre patientforløb. Det forlyder, at regeringen i løbet af 2021 vil indlede forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen, men når regeringen har talt om sundhed, så har forebyggelse været fraværende.

Sundhedsministeren har meddelt, at han gerne ser, at planen for fremtidens sundhedsvæsen skal styrke strukturen med henblik på at knække uligheden og sikre, at der er langt mere sammenhæng på tværs, så den enkelte borgers behov kommer i fokus. Alt sammen tiltag, som lyder rart og godt - men hvor er ambitionerne om, at danskerne skal være mindre syge, leve længere og opnå højere livskvalitet.

Elefanten i rummet
De ambitioner er gemt væk, ikke fordi regeringen og sundhedsministeren ikke anerkender ovenstående, men fordi der er en kæmpe elefant i rummet, som ingen taler om. For hvis vi skal indløse Danmarks potentiale som forebyggelsesnation nummer 1, så bliver vi nødt til i højere grad at behandle folk forskelligt, og det kan være en svær historie at sælge for en så lighedsdogmatisk regering som den nuværende.

Social ulighed er nemlig ikke kun økonomisk. Undersøgelser af sundhedskampagner viser, at folk med lange uddannelser lytter mere til sundhedsanbefalingerne. Danskere med korte eller ingen uddannelse bliver derimod i højere grad ved med at leve usundt. Det er en social slagside, og når der laves forebyggende oplysningskampagner, så preller budskaberne simpelthen af på nogle danskere. 

I dag er forebyggelse primært rettet mod KRAM-faktorerne (kost, rygestop, alkohol og motion), men der er praktisk talt ingen offentlige initiativer til den ret store andel af danskere, som gerne vil endnu mere sundheds- og forebyggelsesmæssigt.

Vi har brug for indsigt i, hvordan man som enkeltperson kan optimere sin sundhed i forhold til sine personlige tal. Vi har alle behov for at kunne gøre sundhed relaterbart. I øjeblikket taber vi både top og bund, når vi tænker forebyggelse.

Hvad mangler der? 
Forebyggelsesinitiativer til folk med ingen eller kort uddannelse er fortsat virkelig vigtigt – her kan man med de rigtige initiativer minimere sygdom og få flere leveår. For den anden gruppe vil man kunne komme langt med eksempelvis udvidet helbredstjek for ikke at nævne, at vi videnskabeligt er kommet dertil, at vi i dag kan måle og optimere på alt fra skridt, søvn, mad, iltoptag, stofskifte og vitamin niveauer i blodet.

Man kan skabe en langt mere personlig sundhedsprofil og nøje tilrettelægge, hvad man kan gøre for den enkelte for at forbedre deres sundhed. I andre lande kan jeg se, at tilbud pibler frem inden for det man med en fællesbetegnelse kan kalde personlig medicin, behandling og rådgivning, hvor man netop med udgangspunkt i den enkelte persons data og målinger anbefaler individuelle indsatspunkter med henblik på bedre sundhed.

Nogen vil endda gå så langt som at sige et længere liv. Men i dansk iver efter lighed, så taber vi forebyggelsespotentialet i denne gruppe på gulvet. Området er stadig i sin vorden, men der forventes en kolossal udvikling de kommende år. Men som antydet er denne udvikling ikke for alle.

Og her kommer problemet med elefanten i rummet. Målgruppen for disse ydelser er meget optagede af egen sundhed og dedikerede til at foretage ændringer i livsstil med henblik på bedre sundhed. Og der er ingen tilbud til denne målgruppe i et system, hvis forebyggelsesindsatser i høj grad handler om kommunale rygestopkurser, diætistkonsultationer til diabetikere og lignende. Det er absolut vigtige indsatser, men de er sjælden relevante for de sundhedsinteresserede.

Efterspørgslen bliver ikke mødt 
Sundhed er en af de største udgiftsposter for familier, men betalingen er indirekte over skatten, og derfor har vi også meget lidt indflydelse på den ydelse, vi ender med at modtage. Dette kommer til at ændre sig. Der er en voksende målgruppe, som efterspørger forebyggelse frem for behandling, selvom det ikke passer ind i et offentligt system, der skærer alle over én kam.

Den forbrugerdrevet udvikling vi har set i dagligvarebutikkerne, og i mange andre brancher, vil også komme til sundhedsområdet. Lige nu sidder der dygtige folk fra medicinalindustrien, erhvervslivet, universiteterne og iværksættermiljøet og arbejder på de løsninger, som flere og flere danskere vil efterspørge.

Spørgsmålet er bare om det giver mening at lancere dem i Danmark, eller om man hellere skal se mod udlandet, hvor egenbetaling og forsikringsordninger gør det lettere at lancere denne type løsninger. Jeg betaler min skat med glæde og synes grundlæggende, vi har en fornuftig samfundsmodel, men jeg undrer mig over denne "hvis ikke alle kan få, skal ingen have-tilgang".

Jeg efterspørger blandt andet muligheden for nogle supplementer til det eksisterende system – gerne med egenbetaling for merydelser. Det giver god mening på sigt for staten i form af færre udgifter oveni, at jeg tilmed selv vil betale. Hvorfor er det ikke muligt?

Efterlyser national strategi 
Helt grundlæggende mangler der en klar politisk strategi for forebyggelse. Vi har brug for en mere holistisk tilgang til sundhedsområdet, så vi ikke kun kigger snævert på behandling, men medtager både den samlede samfundsøkonomi relateret til øget og målrettet forebyggelse.

Hvis vi ikke får aktiveret besparingspotentialet her, så ender vi med en astronomisk regning, når demografiudviklingen for alvor sætter ind. Forebyggelse kan blive Danmarks nye vindmølleeventyr. Ved at være tidligt ude og sætte vores unikke danske kompetencer inden for sundhedsområdet i spil, kan vi lave de løsninger, som alle de andre lande med de samme demografiske udfordringer, ender med at købe.

Men det kræver, at vi dropper lighedsdogmatikken og anerkender, at forskellige mennesker har behov for forskellige forebyggelsesindsatser.

debat@altinget.dk