Vicedirektør for FN's Fødevareprogram stopper

Daniel Rugholm forlader posten som vicedirektør for FN's Fødevareprogram. "Under mine rejser til over 60 lande var jeg vidne til både enorme lidelser og utrolig modstandsdygtighed," lyder det fra den afgående direktør.

Efter syv år med nødhjælp til ofre for krig, klimaforandringer og hungersnød er det tid til et nyt kapitel for Daniel Rugholm.

Han træder tilbage som vicedirektør for FN's Fødevareprogram (WFP), skriver han på LinkedIn.

"Under mine rejser til over 60 lande var jeg vidne til både enorme lidelser og utrolig modstandsdygtighed, hvilket gav næring til mit engagement i WFP's mission. Sammen opnåede vi betydelige milepæle, herunder en fordobling af den årlige fundraising fra 6 til 14 milliarder dollars og at nå ud til over 160 millioner mennesker med livreddende mad på et år," skriver Daniel Rugholm.

Den afgående vicedirektør fremhæver den Nobels Fredspris, som fødevareprogrammet modtog i 2020.

"Et personligt højdepunkt var at deltage i Nobels fredsprisceremoni i Oslo, da WFP blev tildelt en af de højeste hædersbevisninger i 2020," skriver Daniel Rugholm.

Daniel Rugholm træder tilbage som vicedirektør for FN's Fødevareprogram 1. april.

{{toplink}}

Forrige artikel Mindeord om forhenværende formand for Folketingets Kulturudvalg Hanne Andersen (S), 84 år Næste artikel Dødsfald: Adm. direktør i Danske Fragtmænd og formand for DI Transport Jørn P. Skov (58) Dødsfald: Adm. direktør i Danske Fragtmænd og formand for DI Transport Jørn P. Skov (58)