Viceborgmester bliver smidt ud af DF efter spirituskørsel

Viceborgmester i Frederikssund Kommune Lars Thelander Bostrøm er med øjeblikkelig virkning fortid i DF som følge af en sigtelse om spirituskørsel. Den nu tidligere DF'er har afvist og klaget over sigtelsen.

Ingen opbakning til genopstilling, politiske uoverensstemmelser, sygemeldinger fra byrådet og nu et spark ud af DF som følge af sigtelse for spirituskørsel. Det har været en hektisk og kritisk politisk periode for Frederikssunds viceborgmester Lars Thelander Bostrøm (DF).

Fredag 8. oktober blev han anholdt ved sin bopæl i Jægerspris og sigtet for spirituskørsel samt fik konfiskeret sin bil, skriver TV 2. Det er efterfølgende er blevet et punktum for viceborgmesterens politiske stridspunkter og karriere i DF.

Som følge af episoden har DF nemlig meddelt, at Lars Thelander Bostrøm ikke længere er medlem af Dansk Folkeparti, skriver Danske Kommuner.

Den nu tidligere DF'er har afvist at have kørt spirituskørsel og har klaget over konfiskeringen af bilen.

Episoden taler ind i en faldende opbakning fra partiet til Lars Thelander Bostrøm i løbet af den seneste valgperiode. Ved DF opstillingsmøde sidste år blev han forud for mødet bedt om ikke at genopstille til viceborgmesterposten til kommunalvalget i 2021. Det skyldtes politiske uoverensstemmelser.

Nu er han dømt helte ude af partiet trods hans afvisning og klage over sigtelsen om spirituskørslen. Som følge af klagen skal en dommer nu på baggrund af den udtagne blodprøve tage stilling til, om konfiskeringen var berettiget.

Ifølge reglerne for vanvidskørsel, der trådte i kraft 31. marts 2021, skal den kørendes bil konfiskeres uanset ejerskab, hvis promillen er over 2,0.

Forrige artikel Amnesty får ny generalsekretær i Danmark Amnesty får ny generalsekretær i Danmark Næste artikel Landbrug & Fødevarers topchef stopper efter sexchikane-sag Landbrug & Fødevarers topchef stopper efter sexchikane-sag