Vesselbo stopper i politik

AFSKED: MF Eyvind Vesselbo (V) har valgt ikke at genopstille ved folketingsvalget næste gang. Han kandiderer heller ikke i Gentofte ved kommunalvalget 19. november.

Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, stopper i politik.

Det skriver DR.

Efter næste valg vil han i stedet sammen med Lisbeth Zornig Andersen bruge sin tid på at hjælpe hjemløse, udsatte børn og psykisk syge. Desuden vil han fortsætte med at forske i udlændingepolitik.

Eyvind Vesselbo er magister i kultursociologi og har haft eget konsulentfirma. Mellem 1980 og 2000 var han specialkonsulent ved Danmarks Statistik. Fra 2000 til 2001 var han medlem af Gentoftes kommunalbestyrelse for Venstre. Han blev igen medlem i 2010.

I 2001 blev han medlem af Folketinget. Han har tidligere været miljøpolitisk ordfører og blev i 2011 socialordfører.

 

Forrige artikel Flere får private sundhedsforsikringer Flere får private sundhedsforsikringer Næste artikel Her er regeringens vækstplan for energi og klima Her er regeringens vækstplan for energi og klima