V får ny folketingskandidat i Århus

Direktør for Videncentret for Landbrug i Århus, Ejnar Schultz, er ny folketingskandidat for Venstre i Århus.

Ejnar Schultz blev tirdag aften præsenteret som Venstres kandidat til folketinget i Århus Nord-kredsen efter et kampvalg mod regionrådsmand Ole Davidsen.

49 årige Ejnar Schultz er gift, har to børn, er uddannet agronom og bestrider stillingen som direktør for Videncentret for Landbrug i Århus. Han udtaler i en pressemeddelelse: "Jeg glæder mig til arbejdet som folketingskandidat for Venstre. Det forpligter at være en del af et stort parti med stærke værdier, og som altid er klar til at tage ansvaret for at lede Danmark. Så det er med lige dele ydmyghed og stolthed, jeg tager fat."
Han har allerede annonceret, hvor han især er vil tage fat. Der skal nemlig skabes bedre vilkår for små og mellemstore virkomheder, så den danske vækst, beskæftigelse og konkurrencekraft kan komme tilbage i verdenseliten. 

Forrige artikel Søren Pape stiller op i Midt- og Vestjylland Næste artikel Tschernia stopper på Lorry