Utålmodig Bertel vil jagte unge uden uddannelse

Som en af grundpillerne i regeringens uddannelsespolitik skal 95 procent af de unge have en ungdomsuddannelse. Men især opgangstiderne med rekordlav ledighed har indtil for nyligt gnavet sig godt ind i grundpillen og gjort den usikker. Men den økonomiske jubeltid er nu vendt til krise, og sammen med effekterne af en række tiltag fra regeringen og en ungdomspakke til efteråret vil det få unge tilbage til skolebøgerne og samtidig få grundpillen til at finde fast grund.

Det siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i et interview med Altinget.dk.

"Den vigtigste årsag til faldet i andelen med en ungdomsuddannelse er den vældige opgang i konjunkturene. Krisen begyndte først for trekvart år siden, og jeg er helt sikker på, at når vi får tallene for 2009, vil der være flere, der begynder, færre der falder fra, og når vi kommer til 2010, vil der være flere, der har gennemført. Det siger jeg med stor sikkerhed, fordi der allerede er sket en reduktion af frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb fra 21 til 16 procent," siger Bertel Haarder.

For lidt praktik - for meget akademikersprog
Mod regeringens forventning er tallet for andelen med en ungdomsuddannelse faldet, men det skyldes ikke kun, at de unge i de seneste år har valgt et job og fravalgt en uddannelse. For en række aspekter som for lidt praktiske uddannelser, for lidt niveaudeling på især erhvervsskolerne, og et akademikersprog, som de unge ikke forstår, har også gjort det sværere, siger undervisningsministeren.

"Når det er så svært at nå de 95 procent, skyldes det også, at de praktiske indgange er mangelfuldt belyst for de unge. Og måske er der også for få praktiske indgange. Der er tydeligvis 20 procent af de unge, der er dødtrætte af at gå i skole, men som gerne vil have en uddannelse. Og selv om der findes tilbud til den slags unge, er tilbuddene måske ikke tilstrækkeligt mange og ikke synlige nok," forklarer Bertel Haarder.

Han peger på et konkret eksempel som den nye mesterlære, som ifølge Bertel Haarder er blevet en kæmpe succes der, hvor man har peget på modellen. Men problemet er ifølge ministeren, at mens nogle erhvervsskoler har brugt modellen med tydelig succes, har andre skoler bevidst fravalgt den.

"Det er jo forkert, når Folketinget har vedtaget det. Og jeg vil ikke nævne navne på skoler, men der er er kæmpe forskel på, hvor mange der går i mesterlære på de forskellige skoler," siger Bertel Haarder.

Erhvervsskolerne sløser med lovkrav
Også lovkravet om niveaudeling har nogle erhvervsskoler svært ved at efterleve, og det spiller også ind på andelen med en ungdomsuddannelse, forklarer undervisningsministeren.

"Mange falder fra på grund af for højt niveau, men endnu flere falder fra på grund af for lavt niveau på erhvervsskolerne. Det taler for, at alle skoler opfylder lovkravet om niveaudeling, for der skal både være let matematik og svær matematik," siger Bertel Haarder, der har bedt direktøren og formanden for erhvervsskolerne om at komme til et møde i august for at indskærpe kravene.

Udover problemerne på erhvervsskolerne har der ifølge ministeren bredt sig et teoretisk og akademisk sprog ud over alle ungdomsuddannelserne og især på de gymnasiale uddannelser. Også det kan i sidste ende støde unge fra ikke-boglige miljøer væk.

"Jeg har her i sommer læst en del om gymnasiet, og jeg forstår godt, hvorfor unge har svært ved at kapere det begrebsapparat, som bliver brugt. Lige nu sidder jeg sågar med en ordbog til hjælp for gymnasieelever, så de kan forstå alle de fine ord. Men alene det, at man udgiver sådan en bog, er et udtryk for, at der bruges ord, som er unødvendigt akademiske. Jeg vil ikke have sænket niveauet, men jeg vil bare ikke have, at man brækker halsen på begrebsgymnastik i gymnasiet," siger Bertel Haarder.

Også et problem for Ulla Tørnæs
Andelen med en ungdomsuddannelse har stort set været jævnt faldende i hele VK-regeringens levetid (se graf nederst), og da Ulla Tørnæs (V) var undervisningsminister fra 2001 til 2005, var den lave andel også til diskussion. I en debat i 2004 erkendte den daværende minister, at de dengang 78 procent med en ungdomsuddannelse var for lidt, og rettede fokus på det store frafald på især erhvervsuddannelserne.

"Det allerstørste frafald findes inden for erhvervsuddannelserne, og det er præcis derfor, vi målrettet er gået ind for at prøve at se på erhvervsuddannelserne," sagde Ulla Tørnæs i folketingssalen den 6. oktober 2004.

Og lige netop på erhvervsskolerne går det den rigtige vej ifølge Bertel Haarder. Flere gange har han påpeget, at frafaldsprocenten for elever, der begyndte efter sommerferien i 2008 på et grundforløb, er faldet til 16 procent mod 21 procent året før. Men tallene stammer fra en ny opgørelse, der ikke går længere tilbage end 2007, og det er derfor ikke muligt at se udviklingen i mere end de to år.

Så selvom tallene giver en indikator på, at det går bedre, har det har endnu ikke slået igennem i ministeriets mere strukturelle tal, der viser, hvor mange der har gennemført et grundforløb på erhvervsskolerne. Her er tallet faldet fra 76 procent i 2001 til det seneste tal på 66 procent i 2007.

Har I ikke været for sene med at sætte tiltag i gang, for tendensen med den faldende andel med en ungdomsuddannelse har jo været synlig, siden regeringen kom til i 2001?

"Der er ikke et eneste tiltag i min tid, som ikke har virket. Før min tid var tiden præget af stor fokus på it og naturfag i folkeskolen. Og jeg nyder godt af mange af de ting, som blev gennemført i tiden med Ulla Tørnæs," siger Bertel Haarder.

Men de har jo tilsyneladende ikke hjulpet?

"Det har eksempelvis ført til, at eleverne i naturfag og matematik i dag er lige så stærke i 4. klasse, som de tidligere var i 5. klasse. Det er vigtigt, når det har været det svage punkt," siger Bertel Haarder.

Men blev der sat nok i gang?

"Der blev sat vigtige ting i gang under Ulla Tørnæs, men så opdagede vi nogle sejlivede problemer med andelen med en ungdomsuddannelse, og så har vi sat ind over for dem. Desuden er problemerne de samme i vores nabolande," forklarer han.

Hvor lang tid har du tålmodighed til, at tallene vender?

"Jeg har overhovedet ikke tålmodighed, men jeg kan ikke tvinge nogen til at tage en uddannelse. Men der er ingen fare for, at tallet bliver ved med at falde. Men hvis eksempelvis de tosprogede stadig ikke kan tage en uddannelse, fordi de læser for dårligt som især i København, er det jo opskriften på social udstødning og etnisk isolation. Og netop det kan blive Danmarks største samfundsproblem i løbet af få år."

Er u-uddannede et socialt tilfælde?
For Bertel Haarder er målet 95 procent og ikke 100 procent, fordi der er masser af hverv som eksempelvis chauffører, stilladsarbejdere og betonblandere, som har fast arbejde og en vigtig samfundsfunktion, men som ikke har en uddannelse.

"Folk uden en uddannelse gør dem ikke nødvendigvis til sociale tilfælde. Derfor kan man sige, at 95-procent-målsætningen er for firkantet, fordi den udnævner en stilladsarbejder med fem AMU-kurser som en, det er synd for, og som skal have hjælp. Det er i virkeligheden helt vanvittigt," siger Bertel Haarder.

Tror du så stadig på 95-procent-målsætningen?

"Ja, men jeg tror, at det bliver nødvendigt at nuancere sondringen mellem de fem og 95 procent, for hvis man fortsat regner u-uddannede chauffører og betonblandere som spildte for samfundet, når vi aldrig de 95 procent. Men de skal ikke bruges som en sovepude, og derfor snakker jeg ikke så meget om dem," siger Bertel Haarder.

Regeringen indleder jagt på 16-17-årige
En af de grupper, som ifølge ministeren skal jagtes for at kunne nå 95-procent-målet, er de 16-17-årige, der ikke er gang med en uddannelse. Og gruppen af 16-17-årige, der hverken er i job eller i uddannelse, ligger ifølge Danmarks Statistik på 7,2 procent - en andel, der har været svagt faldende de seneste år. Under alle omstændigheder befinder de sig nærmest i et ingenmandsland, hvis ikke de er i gang med en uddannelse eller har et job.

"Regeringen arbejder med en ungdomspakke, som offentliggøres til efteråret. Der har jeg skarpt fokus på de 16-17-årige, som ingenting laver. De er i risiko for at blive glemt, fordi de er gratis at glemme for kommunen. De skal ikke have kontanthjælp, men kan få lov til at ligge derhjemme i sengen uden at genere nogen. Det er dødsensfarligt at lade dem ligge der. Det afgørende er at få kommunerne til at interessere sig for de 16-17-årige, der ingenting laver. De skal åndes i nakken, deres forældre skal kontaktes, og de skal have at vide, at de ikke kan vide sig sikre på kontanthjælp, når de bliver 18 år, hvis ikke de passer deres skole. Man kunne også overveje andre ting i forhold til deres forældre," siger Bertel Haarder uden at ville røbe flere af detaljerne i ungdomspakken.

Han peger på mønsterkommuner som Skanderborg og Lemvig, der ifølge ministeren har fuldstændig styr på alle unge, der ikke er i gang med en uddannelse.

"I de to kommuner ånder man de unge i nakken, sender dem sms'er og opsøger dem på bopælen. Det er det, vi skal have alle kommuner til at gøre, før vi kan nå 95 procent-målsætningen. Og det er ejendommeligt, hvor forskelligt byer som Viborg, Silkeborg og Kalundborg præsterer. Viborg og Silkeborg ligger meget højt, mens Kalundborg ligger meget lavt. Det skyldes ikke generne hos de unge i Kalundborg, men en bedre indsats i Jylland," siger han.

Og op til efterårets kommunalvalg håber Bertel Haarder, at netop gruppen af unge uden uddannelse og job får stor fokus hos lokalpoltikerne.

"Jeg håber på en kappestrid mellem politikerne om, hvem der kan interessere sig mest for de 16-17-årige, og samtidig få jobcentrene til at fungere. De to ting hænger fint sammen. Jeg håber, uddannelse kommer i spil som stort valgtema, og jeg kan forsikre dig om, at Venstres kandidater er meget velinformerede om, hvad man kan gøre på uddannelsesområdet, for det har jeg selv sørget for," siger Bertel Haarder.

For stor fokus på gymnasiet og universiteter
Desuden vil han bruge efteråret på at tale erhvervsskolerne og professionshøjskolerne op og samtidig advare mod den stadigt stigende strøm mod gymnasier og universiteter.

"Der er alt for meget fokus på universiteterne. Det er ikke noget mål, at der går flere på universitetet, for der er langt større arbejdsløshed blandt akademikere end for folk med en professionsuddannelse som pædagog eller lærer. Det er ikke kun i Danmark, at der er for mange, der tager en universitetsuddannelse, og for få, der tager de mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser. Det er en generel tendens i den industrialiserede verden," siger han.

Er der for mange, der går på universitetet?

"Jeg vil hellere sige, at det er et større problem, at der er for få, der tager en erhvervsuddannelse og en mellemlang uddannelse. Når vi skal fra 80 til 95 procent, kan jeg godt unde universiteterne en større tilgang, men det er vigtigere med en større tilgang til erhvervsuddannelserne og til professionsuddannelserne. De uddannelser er vejen frem til fast arbejde mere, end universiteterne er," siger Bertel Haarder.

"Jeg har læst et sted, at man har sat 10 mio. kroner af til at omskole humanister. Jamen, vi sætter da ikke penge af til at omskole skolelærere og sygeplejersker, for de kan sagtens finde job. Der er et helt urimeligt fokus på gymnasiet og universiteterne end på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser og de mellemlange uddannelser. Derfor vil jeg slå på tromme for de uddannelser ved enhver given lejlighed for at tale dem op," siger Bertel Haarder.

ah@altinget.dk