USA’s demokrati er i alvorlig fare. Og nu er selv demokraterne begyndt at hælde penge i dem, der vil undergrave det næste præsidentvalg

Peter Meijer var på mange måder en perfekt, republikansk politiker. 

Hans farfar grundlagde en stor supermarkedskæde, og hans familie er en af de rigeste i delstaten Michigan. Han er uddannet fra de bedste skoler og fra det prestigefyldte militærakademi West Point. Han er veteran og har været udsendt som soldat til Irak.  

Da han gik ind i politik, erklærede han sin støtte til Donald Trump. Han blev valgt til Kongressen i Washington og indtog sin plads 3. januar 2021, få dage før han fyldte 32.  Han lignede en kommende stjerne. 

I dag er hans politiske karriere allerede slut. Historien om, hvordan det skete, er også historien om, hvordan det amerikanske demokrati er ved at bryde sammen. 

Og det er ikke bare noget, jeg skriver, for at skabe en dramatisk indledning på en artikel. Det er sådan, seriøse forskere ser på det. Som eksempelvis politologen Yascha Mounk, der er en af USA’s mest kendt demokratiforskere. 

”Sandsynligheden for, at vi ikke har oplevet en alvorlig demokratisk krise inden udgangen af dette årti, er ret lille,” sagde han forleden til New York Times. 

Straffet for at gå imod Trump 
Tre dage efter, at Peter Meijer havde indtaget sit nye kontor i Washington i 2021, sad han på sin plads i Repræsentanternes Hus, da vrede demonstranter gennemførte et voldeligt angreb på Kongressen. 

Mens de fleste af hans partifæller fortsat forsøgte at blokere for udnævnelsen af Joe Biden efter angrebet, stemte Peter Meijer for at anerkende valgresultatet. Og få uger senere var han én af de blot 10 republikanere som stemte for at rejse en rigsretssag mod Donald Trump for hans medansvar for angrebet. 

I august 2022 blev Peter Meijer væltet af sine egne partifæller hjemme i Michigan, fordi han ikke ville bidrage til løgnehistorien om, at Donald Trump vandt valget i 2020.  Så når vælgerne i Michigans tredje valgdistrikt til november stemmer ved midtvejsvalget, står Peter Meijers navn ikke på stemmesedlen. 

I stedet kan republikanerne stemme på John Gibbs, som har kaldt det en ”matematisk umulighed”, at Joe Biden skulle have vundet valget, og som har været med til at sprede konspirationsteorier om demokratiske politikere, der indgår i pædofile netværk. 

John Gibbs er et symbol på krisen i det republikanske parti – og et symbol på den trussel mod demokratiet i USA, som efterhånden er overhængende.  Donald Trumps falske påstande om valgfusk er nemlig blevet en helt central del af fortællingen i det republikanske parti. 

To tredjedele af partiets vælgere mener ikke, Joe Biden vandt valget i 2020. Og blandt de republikanske kandidater, der stiller op ved valg i delstaterne i år, har 47 procent nægtet at anerkende valgresultatet fra 2020. Og ifølge det politiske medie Five Thirty Eight er 118 republikanere, som anfægter valgresultatet, favoritter til at vinde deres valgkredse ved midtvejsvalget i november. 

På samme måde er to af favoritterne til at blive guvernører i delstaterne også det, som Five Thirty Eight kalder ”election deniers” – altså folk, som ikke tror på, at Biden vandt. 

Og måske endnu mere bekymrende: i hele syv delstater stiller republikanske ”election deniers” op til direkte valg til posten som secretary of state, der kan sammenlignes med en indenrigsminister. Det er den person, der får ansvaret for at styre valghandlingen ved det kommende præsidentvalg. 

Det kan få enorm betydning, hvis den republikanske kandidat igen efter næste valg anfægter valgresultatet.

Mere ekstrem end nogensinde 
Samtidig er der sket noget andet. De fleste af de republikanere, som har modsagt Donald Trump, er blevet væltet eller presset til selv at gå. Det gælder for eksempel otte af de 10 republikanere i Repræsentanternes Hus, der stemte for den anden rigsretssag mod Trump. 

En af dem var Liz Cheney – datteren af den forhenværende vicepræsident Dick Cheney – som sad på et stensikkert mandat i den republikansk dominerede delstat Wyoming. 

Men efter, at Liz Cheney valgte at deltage i det udvalg, der undersøger angrebet på Kongressen, kom hun under hårdt angreb fra mere Trump-loyale dele af partiet, og i august tabte hun primærvalget til en tidligere medarbejder, Harriet Hageman. Forskellen på de to er deres syn på Trump og valget i 2020. 

”Valgresultatet blev manipuleret”, sagde Hageman, da hun blev spurgt på et valgmøde. 

Det var nok til, at hun kunne vælte den langt mere kendte republikaner Liz Cheney, som ellers havde næsten fem gange så mange penge i kampagnekassen. 

I mellemtiden har Donald Trump udviklet sig til en stadig mere ekstrem politiker. Hans taler er mere aggressive, mere fyldt med konspirationer og mere racistiske end nogensinde. 

Hans valgmøder bliver også stadigt mere ekstreme. Senest sluttede han et møde i Youngstown, Ohio af med at fremsige det sidste af sin tale til en dyster underlægningsmusik, mens hans tilhængere holdt armene og en strakt finger i vejret. 

På internettet og sociale medier er der opstået en såkaldt Dark Maga-bevægelse med reference til det gamle Trump-slogan ’Make America Great Again’. Det er memes og andre opslag på sociale medier, som med højreekstreme referencer ansporer Donald Trump til at hævne sig. Nogle af opslagene bliver delt at republikanske politikere i Kongressen.

Udviklingen er så markant, at seriøse eksperter ikke længere betragter det republikanske parti som en bevægelse, der respekterer de demokratiske spilleregler.  Det gælder for eksempel professor Steven Levitsky fra Harvard Universitet, der var medforfatter til bogen ’How Democracies Die’, som udkom i 2018.

”Ud fra enhver synsvinkel er det republikanske parti – uanset om man taler om det øverste niveau, mellemlaget eller græsrødderne – et parti, som ikke føler sig forpligtet af demokratiet,” siger han til New York Times og tilføjer, at han er langt mere bekymret for det amerikanske demokrati i dag, end han var i 2018. 

”Det er ikke klart, hvordan krisen vil vise sig, men der er en krise på vej. Vi bør være meget bekymrede."

Republikaner af navn, ikke af gavn 
Set i det lys er Peter Meijers nederlag i Michigans tredje distrikt ikke særlig opsigtsvækkende. 

De seneste seks år er hundredvis af republikanere over hele landet blev væltet og skubbet væk af deres egne, fordi de ikke bakkede blindt op om den afgåede præsident. Donald Trump og hans støtter kalder folk som Peter Meijer for 'Rinos' – 'Republicans In Name Only', altså republikanere af navn, men ikke af gavn. 

Når historien om Peter Meijer fra Michigan alligevel kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen, er det ikke, bare fordi han blev væltet. Det er måden, han blev væltet på. 

For i opgøret mellem Peter Meijer og John Gibbs om at blive den republikanske kandidat i Michigans tredje distrikt, fik John Gibbs nemlig de fleste af sine valgkampsbidrag fra en noget uventet kant – nemlig det demokratiske parti.

Som Peter Meijer selv formulerede det i et blogindlæg i august:

”Man skulle ellers tro, at demokraterne ville se på John Gibbs som personificeringen af det, de siger, de frygter allermest. At de som patrioter ville benytte alle tilgængelige værktøjer til at besejre ham og andre kandidater, de betragter som en eksistentiel trussel mod demokratiet,” skrev han og tilføjede tørt: 

“I stedet finansierer de hans valgkamp.” 

Forklaringen er enkel: demokraterne håber, at det bliver nemmere for den demokratiske kandidat ved midtvejsvalget – Hillary Scholten – at vinde, hvis hun skal op imod en ekstrem Trump-loyalist, end hvis hun skal op imod den mere moderate Peter Meijer. 

Derfor brugte demokraterne 435.000 dollar (cirka tre millioner kroner) på at købe tv-reklamer, der promoverede John Gibbs i valgkampen mod Peter Meijer. Det var flere penge, end Gibbs selv indsamlede i hele valgkampen, og langt mere end Donald Trump donerede til John Gibbs. 

Hvorfor – spurgte kommentator Amy Davidson Sorkin for nylig i magasinet The New Yorker – har det demokratiske parti lagt så forfærdelig en strategi? Frygten for demokratiets fremtid er jo reel? 

Fordi, svarede hun selv, ”at de selv eller deres politiske konsulenter er blevet alt for opslugte af tanken om deres egen kløgt og kynisme. En anden forklaring kan være, at der bare er for mange penge i politik og alt for få gode idéer at bruge dem på”. 

Strategi kan give bagslag 
Uanset hvilken af forklaringerne, der er sand, risikerer den demokratiske strategi at give bagslag. For som Amy Davidson også slår fast, er det langt fra givet, at kandidater som John Gibbs ender med at tabe. 

”Kandidater som ham kan ikke bare betragtes som repræsentanter for en komisk fløj af partiet, der aldrig kan vinde et valg, og som derfor er harmløse”. 

Samme pointe har Peter Meijer. Manden, der lignede den perfekte, republikanske politiker, men som altså er blevet væltet allerede efter sin første periode. Og som demokraterne hjalp med at vælte, selv om de har hyldet ham for at være en af de få, der faktisk stod fast og insisterede på sandheden, da det amerikanske demokrati blev udsat for et kupforsøg i 2021:

”Hvis nogen af de her kandidater bliver valgt”, skrev han med henvisning til folk som John Gibbs, ”så vil republikanske vælgere få skylden, men der er ingen tvivl om, at demokraternes fingeraftryk vil sidde på våbnet. Det må vi aldrig glemme”.