Nyt udspil får kritik: Ny uddannelse hører ikke hjemme hos kommunerne
Tyson W. Lyall | |
Print
UDSPIL: Regeringen vil give kommunerne ansvaret for en ny forberedende uddannelse. ”Katastrofalt,” siger Uddannelsesforbundet. ”Rystende,” tilføjer produktionsskolerne.
”Det er helt katastrofalt, at man foreslår en kommunal forankring.”
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, har læst regeringens udspil til en ny forberedende uddannelse igennem og falder særligt over ét forhold: kommunernes ansvar.
Regeringen lægger nemlig op til, at kommunerne ”entydigt” får ansvaret for den nye uddannelse, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gentog flere gange under et pressemøde i Statsministeriet 10. maj.
Uddannelsens placering hos kommunerne strider imod udspillet fra det ekspertudvalg, som under Stefan Hermanns ledelse tidligere på året kom med sine anbefalinger på området.
Ekspertudvalget lagde op til ”et statsligt styringsansvar baseret på statsligt selvejende institutioner” med ”betydelig kommunal medfinansiering”.
Den anbefaling er primært dum at se bort fra, mener Hanne Pontoppidan, fordi de kommunale erfaringer på uddannelsesområdet er dårlige.
”Med dansk-uddannelse for indvandrere, som entydigt er et kommunalt ansvar, er erfaringerne ringe. Siden det blev kommunaliseret, er det mildt sagt blevet totalt rundbarberet. Holdstørrelserne er vokset vanvittigt, lærernes arbejdstid er blevet presset, kursisterne får færre undervisningstimer osv.,” siger hun.
Produktionsskolerne er ”rystede”
Produktionsskolerne var efter ekspertudvalgets udspil positive overfor en reform af de forberedende tilbud.
Regeringens opfølgning vækker imidlertid ikke den samme tilfredshed hos sekretariatslederen for Produktionsskoleforeningen, Axel Hoppe.
Han er overordnet set ”rystet” over regeringens samlede udspil og fremhæver ligesom Hanne Pontoppidan det kommunale ansvar som en af de markante skuffelser.
”Vi frygter, at det vil medføre meget forskellige tilbud rundt omkring i landet. Vi har lagt stor vægt på en statslig finansiering – med kommunal medfinansiering – som skulle sikre kvalitet og ens udbud på landsplan,” siger Axel Hoppe.
Bekymringen deles endvidere hos Danske Erhvervsskoler, hvor direktør Lars Kunov frygter, at de udfordrede unge kan blive nedprioriteret i kommunalpolitiske magtkampe.
”Den kommunale sektor har mange særinteresser, som trækker i mange retninger. Det er ikke altid, det trækker i retning af de svageste unge. Det kan man se i andre sammenhænge,” siger han og forklarer:
”Børnehaveforældre, folkeskoleforældre osv. fylder ganske meget i det kommunalpolitiske spil. Et par hundrede unge på kanten af uddannelsessystemet vælter sgu ikke en borgmester. Men lukningen af den lokale byskole kan alene afføde politiske partier.”
KL: Vi har de bedste forudsætninger
Regeringen betoner i sit udspil (se fakta), at kommunerne i forvejen er tæt på de unge, og derfor er de de rette til at følge dem hele vejen igennem til en uddannelse eller et job.
Den vurdering deler KL.
”I kommunerne har vi de bedste forudsætninger for at skabe en helhedsorienteret indsats for den enkelte unge, da vi i forvejen har i kontakt med de unge bl.a. i folkeskolen, specialtilbud og jobcentre og derfor kan levere en sammenhængende indsats,” udtaler KL-formand Martin Damm (V) onsdag til kl.dk.
Seks uddannelser samles: Sådan vil regeringen ændre forberedende tilbud
Politisk journalist udgiver digtsamling om Christiansborg-miljøet
