Udspil: Ny sundhedsenhed skal slå Apple og Amazon i kamp om folks data

DIGITAL SUNDHED: Læger skal kunne ordinere sundhedsapps, Danmark skal være testområde for bl.a. brug af kunstig intelligens, og en ny sundhedsenhed skal blive der, hvor borgerne vil uploade egne data. Det er blandt de anbefalinger, Siri-kommissionen præsenterer fredag.

Det danske sundhedsvæsen skal omstilles til en tid, hvor borgerne tit ved mere om deres eget helbred end lægen. Hvor Google og Facebook bliver brugt som læge.

Hvor alverdens sundhedstendenser og erfaringer fra udlandet udgør en stor del af borgernes viden om sundhed. Og hvor kunstig intelligens giver helt nye muligheder for effektiv behandling.

Det er udgangspunktet for det sundhedspolitiske udspil, tænketanken Sirikommissionen fredag præsenterede på Christiansborg.

Kommissionen er nedsat af Radikale Venstre og Ingeniørforeningen. Den består af repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og digitale eksperter, og har det radikale folketingsmedlem Ida Auken som formand.

Udspillet skal sikre, at danske patienter får maksimalt udbytte af den fagre nye teknologiske verden. For eksempel skal en ny statslig sundhedsenhed blive det sted, borgerne har lyst til at uploade deres data, så de kan blive brugt af sundhedssektoren og af borgerne selv.

“Borgerne har en grundlæggende tillid til systemet. Og det skal vi udnytte, så den offentlige sektor ikke bare cuttes ud af loopet, som vi er på vej til at se det andre steder. Apple, Google og Facebook er i flere lande på vej til at overtage rollen som læge, og den udvikling skal vi i Danmark forsøge at undgå ved at bevare en sundhedssektor, som kan hjælpe borgerne med at skille skæg fra snot,” siger Ida Auken.

Går længere end regeringen 
Det er højsæson for digitale sundhedspolitiske udspil.

Mandag gav regeringen sammen med KL og Danske Regioner sit bud på, hvordan en digital reform af sundhedsvæsenet kan skrues sammen.

En reform, som ved hjælp af digitalt understøttet forebyggelse skal holde borgerne raske og derfor væk fra hospitalerne. Og skulle de alligevel blive ramt af sygdom, skal en palette af apps, telemedicin og andre former for velfærdsteknologi minimere udgiftspresset på sundhedssektoren.

På nogle områder såsom sundhedsdata og brug af kunstig intelligens går de radikale og Ingeniørforeningen skridtet videre.

“Danmark har ikke en samlet strategi for, hvordan sundhedssektoren skal forholde sig til ny teknologi. Derfor er der meget spredt fægtning og manglende prioriteringer,” siger Ida Auken.

Fire ønsker til fremtiden
Fredag formiddag præsenterede hun sammen med Thomas Damkjær Petersen og en række øvrige medlemmer kommissionens anbefalinger i Fællessalen på Christiansborg. Et sæt anbefalinger, som kan koges ned til fire ønsker:

  • Regeringen udvikler en national strategi for et sammenhængende system af digitale løsninger til at sikre bedre sundhed for alle. Et system, der samler erfaringer fra eksisterende projekter og giver et samlet bud på, hvordan regioner, kommuner og relevante ministerier kan sikre, at Danmark bliver et testområde for nye sundhedsteknologiske løsninger.
  • Regeringen opretter en central enhed, der kan sikre en samlet og sikker adgang til private og offentlige sundhedsdatabaser til gavn for både borgere, forskere, sundhedssektoren og virksomheder. Det kunne for eksempel være hos Sundhedsdatastyrelsen ud fra et klart mandat.
  • Sundhedsministeriet foranlediger, at digitale hjælpemidler som apps og wearables bliver en del af både forebyggelse og behandling. Der skal stilles krav til kvaliteten af apps i ”App-oteket”. Man skal kunne få tilskud til digitale løsninger, og indsatsen skal være med til at sikre mindre ulighed i danskernes sundhed.
  • Regeringen, kommunerne og regionerne sætter fokus på, at implementering af teknologi sker ud fra, hvilke behov vi ønsker teknologi skal hjælpe os med at løse og hvilke nye kompetencer, det kræver.

Læs mere om anbefalingerne i boks til højre for artiklen.

Nye apps har vendt sektoren på hovedet
Og med en sektor, som i øjeblikket omfavner 164 forskellige sundhedsdatabaser, er det nødvendigt med en ny struktur, hvis patientdata fremover skal være i sikre hænder, mener tænketanken.

Når man læser mandagens udspil fra regeringen, ser det ud til, at der allerede arbejdes på opgaven. Hvad kan jeres anbefalinger bidrage med?

“Regeringen ønsker, at digitalisering skal drive udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi vil gå den anden vej. Vi starter med at spørge, hvilken forandringer der er brug for, og derefter kigger vi på, hvilke løsninger der understøtter de behov,” siger hun og fortsætter:

“Jeg kan kun bifalde regeringens ønske om at lave en national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Men det konkrete udspil er ikke tilstrækkeligt. Sundhedsdatastyrelsen er ikke gearet til at håndtere de udfordringer, der venter. Den kan ikke rådgive regioner, hospitalsledelser og praktiserende læger til at tage den bedste teknologi i brug. Og den har ikke taget konsekvensen af, at nye apps har vendt sektoren på hovedet, så borgerne i nogle tilfælde ved mere om eget helbred end lægen.”

LA: Data i samlet enhed
Blandt debattørerne til fredagens præsentation var Liberal Alliances sundhedsordfører May-Britt Kattrup. Da hun blev udfrittet sin holdning til forslaget om at samle behandlingen af danskernes data i én central enhed, svarede hun uden tøven ja.

“I Liberal Alliance har vi et ønske om, at ansvaret for alle data - og altså ikke kun sundhedsdata - bør samles under ét ministerium, så man kan koordinere det fra centralt hold," siger hun.

Generelt mener hun, at brug og deling af sundhedsdata er i samfundets interesse. Og netop derfor skal administrationen af data forbedres, så danskerne ikke mister tilliden til systemet.

"Når man har med mennesker at gøre, kan der ske fejl. Men man må bare sige, at vi har set eksempler på fejl, som ikke må ske, og som ikke skal gentage sig," siger May-Britt Kattrup.

Husk den kunstige intelligens
En anden taler ved konferencen og hovedkraft bag rapporten er direktør for Copenhagen Healthtech Cluster Henning Langberg. 

“Det danske sundhedsvæsen passer til en tid, da patienten var lang tid på hospitalet, og hvor folk havde stor autoritet til lægestanden. Nu laver vi supersygehuse, og udlægger folk i eget hjem, så snart helbredet tillader det. Og samtidig har vi en underskov af apps og digitale løsninger, som gør patienterne klogere på egen sygdom,” forklarer han.

“Pointen er, at status quo ikke er en mulighed. Der kommer til at ske forandringer, så vi kan lige så godt tilpasse os dem.”

Og i det perspektiv er regeringens strategi for kortsigtet, mener Henning Langberg.

“Den forholder sig til ting, som er lige om hjørnet. Men ser ikke på et parameter som kunstig intelligens, som vi hidtil kun har set en brøkdel af. Det kommer til at gennemsyre hele sundhedsvæsenet. Det vigtigste er, at man hurtigst muligt får styr på udfordringer omkring sundhedsdata. Og først herefter kan vi arbejde systematisk med at udvikle nye platforme, som udnytter de mange muligheder i dataanalysen.”

“En ting er at konsolidere de eksisterende løsninger digitalt. Det er desværre det, regeringen gør. Hvis vi for alvor skal flytte sundhedsvæsenet, skal vi også turde tænke løsninger, som ikke er i tråd med de løsninger, som vi kender i dag."

Forrige artikel Krise i forhandlinger om overenskomst spidser til: Krise i forhandlinger om overenskomst spidser til: "Det ser rigtig presset ud" Næste artikel Formand for handicapråd trækker sig efter udflytning til Brovst Formand for handicapråd trækker sig efter udflytning til Brovst