Trump har fået den perfekte optakt til genvalg   

ANALYSE: Valgresultatet efterlader USA endnu mere splittet end før. Det er godt nyt for præsidenten, der fungerer bedst, når fronterne er trukket hårdt op.
 

Onsdag morgen gør mange sig muntre over det tweet, som Donald Trump sendte ud som konklusion på midtvejsvalget: 

“En stor succes i aften. Tak til alle!” 

Er det bare endnu et eksempel på Trumps meget selektive fortolkning af fakta? Valget endte trods alt med, at Demokraterne generobrede flertallet i Repræsentanternes Hus, som de havde tabt i 2010. 


Men for en gangs skyld synes jeg, man må give Donald Trump ret. Midtvejsvalget var en stor succes. Af tre grunde:

Fortsat flertal i Senatet 
For det første fordi han bevarede og sandsynligvis udbyggede det republikanske flertal i Senatet.   

Det skyldes i høj grad matematikken. En tredjedel af de 100 senatorer var på valg, og langt de fleste af de pladser var i forvejen besat af demokrater. De fleste af dem blev genvalgt, men samlet set holdt Republikanerne skansen, og i tre stater ser det ligefrem ud til, at det lykkedes for Republikanerne at erobre pladsen fra en siddende demokratisk senator.

Det er meget usædvanligt, at det parti, som har præsidentposten, også erobrer pladser i Senatet ved et midtvejsvalg; det er faktisk ikke sket siden 2002.  

Sejren i Senatet er langt mere end symbolsk. Den betyder nemlig, at der med stor sandsynlighed ikke vil være et flertal for at afsætte præsidenten, selv om det skulle lykkes for demokraterne at få indledt en rigsretssag mod ham.  

Trump ejer partiet 
For det andet fordi præsidenten selv bidrog til at fastholde Senatet og dermed befæstede, at det republikanske parti nu er Trumps parti. 

Donald Trump gennemførte i valgets slutspurt en hektisk turné med en lang række valgmøder rundt om i landet, hvor han som sædvanlig kastede litervis af benzin på alle de bål, han selv har antændt. Undervejs beskyldte han Demokraterne for at ville åbne landet for muslimske terrorister og mexicanske mordere samt en hel del andet. Det virkede. 

Konklusionen for republikanske politikere, der håber at blive valgt i 2020, er, at de gør klogt i at bakke op om præsidenten.  

Et mere polariseret USA 
For det tredje fordi der nu er lagt op til endnu mere polarisering. Ja, det lyder utroligt, at det skulle kunne blive værre, men det kan det.  

Med demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og republikansk flertal i Senatet, vil Kongressen fortsætte den næsten totale handlingslammelse, der har været realiteten i hvert fald siden 2010. 

I stedet for at vedtage nye love og reformer vil begge partier fortsætte magtkampen med alle midler. Demokraterne vil sandsynligvis forsøge at få indledt en rigsretssag, og det vil af Trump blive udlagt som et angreb på demokratiet.  

Den slags polarisering kan selvsagt benyttes til at mobilisere i begge partier. Men i sidste ende vil det gavne Trump, fordi han som regel er parat til at gå længere end sine modstandere, og fordi polariseringen hjælper ham med at mobilisere vælgere.  

Et lille lys for Demokraterne 
Er der da slet ingen lyspunkter for Demokraterne? 

Jo. I nogle af de stater, hvor næste præsidentvalg blive afgjort, kunne Demokraterne notere fremgang. 

De vandt guvernørposten i Michigan og Illinois i midtvesten, og i de to store svingstater Pennsylvania og Florida vandt Demokraterne en lille håndfuld pladser i Repræsentanternes Hus. Det er i de stater, at Demokraterne skal mobilisere, hvis de skal gøre sig håb om vinde præsidentvalget i 2020, og tirsdagens resultater giver dem håb om, at det kan lade sig gøre.  

Men i det store hele kunne Donald Trump ikke have ønsket sig et meget bedre midtvejsvalg. Han udbyggede sit flertal i Senatet, styrkede sit greb om det republikanske parti og satte kursen mod et meget muligt genvalg i et ekstremt polariseret USA. 

Forrige artikel Analyse: Løkke kan være på vej til Danmarks største lobbyjob    Analyse: Løkke kan være på vej til Danmarks største lobbyjob    Næste artikel Analyse: Løkkes udenrigspolitik er mere diplomati end politik Analyse: Løkkes udenrigspolitik er mere diplomati end politik