Tidligere popstjerne vil i Folketinget

Hun har været i Dansk Melodi Grand og Popstars. Nu vil Trine Jepsen i Folketinget for Venstre.

Denne gang skal Herning igen gå til Venstre.

Trine Jepsen stiller nemlig op til Folketinget for partiet i Vestjyllands Storkreds.

Det skriver TV Midtvest.

Herning kaldes en af Venstres højborge, men partiet mistede sit mandat ved sidste valg. Det skal Jepsen nu forsøge at vinde igen.

{{toplink}}

Heldigvis er den nye folketingskandidat vandt til at hente stemmer. Trine Jepsen vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1999. Hun deltog senere i TV 2-programmet "Popstars" som del af gruppen EyeQ, der også endte med at vinde det hele.

Siden har Jepsen været direktør for Fonden Nørre Vosborg og senere leder på Schakenborg Slot. I dag er hun selvstændig med egen virksomhed.

"Jeg interesserer mig naturligt for kulturområdet, der i høj grad er med til at binde vores egn sammen. Og netop sammenhængskraften i vores samfund, optager mig. Jeg vil gerne bygge bro imellem Christiansborg og Vestjylland," udtaler Jepsen til TV Midtvest.

Trine Jepsen har blandt andet været næstformand i Den Jyske Kunstfond og er i dag bestyrelsesformand i TV Midtvest. Hun skal vælges formelt som folketingskandidat på et opstillingsmøde i Herning torsdag 29. februar.

Forrige artikel Dansk Socialrådgiverforening finder ny direktør fra egne rækker Næste artikel Bløder milliarder og medarbejdere: Kommunikationschef forlader Ørsted Bløder milliarder og medarbejdere: Kommunikationschef forlader Ørsted