Tidligere minister bliver regionsdirektør i Region Midt

Jonas Dahl bliver regionsdirektør i Region Midtjylland, mens Thomas Larsen bliver lægefaglig koncerndirektør.

Regionsrådet har godkendt ansættelsen af Jonas Dahl som regionsdirektør og Thomas Larsen som lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Jonas Dahl var været konstitueret regionsdirektør siden august, da Pernille Blach Hansen sagde sin stilling op. Udover at være tidligere skatteminister har Jonas Dahl tidligere været hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers. {{toplink}}

Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, er glad for at Jonas Dahl forsætter som regionsdirektør:

”Jonas Dahl kender regionen og regionens opgaver godt, og jeg ved at han i samarbejde med resten af direktionen, vores ledere og medarbejdere selv i udfordrende tider kan stå solidt i spidsen for at omsætte politiske mål og strategier til handlinger til gavn for regionens borgere,” udtaler Anders Kühnau.

{{toplink}}

Samtidig med ansættelsen af Jonas Dahl ansættes Thomas Larsen som lægefaglig koncerndirektør. Han kommer fra en stilling som lægelig direktær i Sygehus Lillebælt og har tidligere været direktør på Regionshospital Nordjylland.

Jonas Dahl tiltræder stillingen som regionsdirektør 1. december, mens Thomas Larsen starter som lægefaglig koncerndirektør 1. januar.

Direktionen for Region Midtjylland består således af regionsdirektør Jonas Dahl, lægefaglig koncerndirektør Thomas Larsen, koncerndirektør Anders Kjærulff og koncerndirektør Poul Michaelsen fra 1. januar. 2024.

Forrige artikel Styrelsen for It og Læring finder direktør hos Erhvervsstyrelsen Styrelsen for It og Læring finder direktør hos Erhvervsstyrelsen Næste artikel Sophie Løhdes taleskriver rykker til KL Sophie Løhdes taleskriver rykker til KL