Japans tidligere forsvarsminister indstilles som premierminister

Shigeru Ishiba ser ud til at blive Japans næste premierminister, efter han fredag 27. september blev LDP's partiformand.

Det står til at blive tidligere forsvarsminister i Japan Shigeru Ishiba, der fremover skal lede verdens 4. største økonomi.

Efter et kampvalg i Det Liberale Demokratiske Parti (LPD) blev Ishiba nemlig valgt som partileder, hvilket har sat ham i position til at overtage premierministerposten fra den skandaleramte Fumio Kishida.

Det skriver Reuters.

"Vi skal tro på folket, tale sandheden med mod og oprigtighed og arbejde sammen for at gøre Japan til et trygt og sikkert land, hvor alle kan leve med et smil igen," udtaler Shigeru Ishiba.

LDP har regeret Japan i næsten hele efterkrigstiden og har i dag kontrol over parlamentets magtfulde underhus. Et særligt parlamentsmøde er planlagt til tirsdag for at stemme Ishiba ind i embedet.

Der er skal afholdes valg i Japan indenfor de næste 13 måneder.

Forrige artikel Ny campusdirektør på Københavns Universitet Ny campusdirektør på Københavns Universitet