Interview: Mattias Tesfaye vil væk fra uddannelsesdebattens blinde vinkler

1,35 milliarder kroner.

Så meget ekstra afsættes der til børn, unge og uddannelse, hvis det udspil til en kandidatreform, som regeringen fremlagde torsdag, bliver til virkelighed.

Mattias Tesfaye (S) deltog i præsentationen af udspillet med budskabet om, at reformudspillet skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige ambitioner på uddannelsesområdet. Senere vil der komme udspil, som handler om grundskolen og erhvervsuddannelserne, slog han fast.

"Når man tager en uddannelse på fællesskabets regning, så skal vi også sørge for, at vi får løst de opgaver, vi har i samfundet, og dermed også at man kan få et relevant arbejde og være med til at betale uddannelsen for den næste generation," sagde Tesfaye blandt andet.

Altinget bad ministeren om at uddybe regeringens planer.

Vil gå brancherettet til værks

Mattias Tesfaye, du varslede i dit oplæg, at regeringen senere vil komme med udspil om erhvervsuddannelserne. Ambitionen om flere unge på erhvervsuddannelserne har været et mål for skiftende undervisningsministre i et årti. Hvilke midler vil du tage i brug for at få det til at lykkedes?

"Vi kan se, at der var 50.000, der startede på en erhvervsuddannelse sidste år, men der var kun 27.000, der afsluttede. Jeg synes, vi har haft for lidt fokus på, hvordan vi sikrer en højere gennemførsel. Man kommer aldrig ned på et frafald på nul, men der er langt fra 27.000 til 50.000."

Hvad kan I som regering gøre for at få frafaldet ned?

"Det er kompliceret, for der er stor forskel på uddannelserne, og frafaldet skyldes forskellige ting. Det er kun på Slotsholmen, vi taler om erhvervsuddannelser under ét. Derfor er jeg skeptisk over for at lave en generel ændring og presse den ned over både flymekanikere, elektrikere, dyrepassere og social- og sundhedshjælpere. Jeg afviser ikke, at der kan være nogle generelle ting, som kræver en lovændring, men jeg vil starte med at gå brancherettet til problemerne."

I uddannelseskredse tales der om, at fortællingen om det gode ungdomsliv i høj grad er blevet synonym med det, der foregår på gymnasierne, og at det påvirker unges valg. Er det en bekymring hos dig?

"Jeg anerkender behovet for at have adgang til et ungdomsliv, uanset om man går på teknisk skole eller en social- og sundhedsuddannelse eller en handelsskole. Mange steder er en række  ungdomsuddannelser allerede placeret på nogle fælles adresser, og så opstår der jo et ungdomsmiljø. Men igen vil jeg minde om de store forskelle på uddannelserne. På social- og sundhedsskolerne er gennemsnitsalderen høj, og eleverne er typisk forældre, der skal hjem og se X-factor med deres børn. De gider ikke gå i fredagsbar. De tekniske skoler, hvor der kommer unge direkte fra 9. eller 10. klasse, har i højere grad brug for et ungdomsmiljø, og det skal vi skabe."

Hvordan?

"Siden jeg selv gik på teknisk skole, kan jeg se, at mange skoler er begyndt at arbejde målrettet med at skabe campusmiljøer med socialt liv. Og nogle steder er 10. klasserne placeret på erhvervsskolen, og det har positiv betydning for muligheden for at etablere et ungdomsmiljø. Sådan nogle ting skal vi understøtte politisk."

Voksne med overskæg og termokande

Lige efter du tiltrådte, var du ude at skrotte målsætningen fra EUD-reformen om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2025. Betyder det, at regeringen har opgivet at nå op på 30 procent, eller har man bare opgivet at nå det inden 2025?

"Vi har ikke besluttet os for at droppe målsætningen. Meldingen er mit forsøg på at sige, at når al den politiske opmærksomhed går mod en målsætning, der handler om den direkte overgang fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, får vi nogle blinde vinkler. Vi glemmer, at hovedparten af eleverne på EUD ikke kommer direkte fra grundskolen. Så vi misser de lavest hængende frugter, hvis vi kun kigger mod 9. og 10. klasse. Jeg vil gerne have flere til at vælge EUD direkte fra grundskolen, men jeg vil også gerne have virkeligheden ind i debatten."

Anser du målsætningen for urealistisk?

"Virkeligheden er i hvert fald, at der er tale om voksenuddannelser mange steder. Hvis erhvervsuddannelserne hele tiden bliver omtalt som et sted for 16-årige drenge, der skal ud at feste, så er det skævt. På flere hold sidder en masse voksne med overskæg, en termokande og 20 års arbejdsliv i bagagen. De kan ikke se sig selv i den fortælling. Så mit budskab er, at debatten skal afspejle virkelighedens udfordringer."

{{toplink}}

FGU har brug for kærlighed

FGU har fået en tumultarisk start. Du var selv med til forhandlingerne om uddannelsen som erhvervsuddannelsesordfører tilbage i 2017. Hvad er gået galt?

"Det er rigtigt, at skolerne på mange måder har fået en kaotisk start i forhold til alle de gode intentioner. Noget skyldes corona og andet, at vi altid undervurderer, hvad det kræver at opbygge en organisation. Det er ikke sådan, at det hele er ad helvede til, men der er for få elever. Det er ikke blevet hovedvejen, som det var aftalt."

Hvad skal der ske?

"Der er behov for et par justeringer i lovgivningen. Og så tror jeg bare, at FGU-sektoren har brug for noget kærlighed. For eksempel i form af opmærksomhed på, om vi er lykkedes med implementeringen i forhold til samarbejdet med kommunerne og ikke mindst udviklingen af en selvstændig pædagogik. Den skal vokse frem nedefra, så det er faktisk sværere end alt det med bygninger, taxametre og institutionslov."

Kan de også regne med hjælp på de områder?

"Ja, det kigger vi på. Men det sværeste er efter min mening udviklingen af en ny pædagogik. For vi kan godt beslutte at justere taxameteret eller ændre lovgivningen, men vi kan ikke gå over i Folketingssalen og beslutte os for, at pædagogikken skal virke."

Ingen ungdomsuddannelsesreform i vente

Du varslede i dit oplæg flere reformer. Vil I lave en reform af ungdomsuddannelsesområdet?

"Hvis man kigger på de sidste 10-20 års reformer af uddannelsesområdet, så har der jo været svingende succes med at nå de politiske målsætninger. Derfor skal vi tænke os grundigt om, før vi bare laver om på det hele igen. Så min tilgang vil nok være nogle lidt mere præcise ændringer af specifikke dele af uddannelsesområdet." 

I regeringsgrundlaget kan man læse, at I vil se på de økonomiske styringsmodeller på ungdomsuddannelserne for at skabe mere lige vilkår. Kommer der flere penge til ungdomsuddannelserne i den forbindelse?

"Den reform, vi har lagt frem i dag, frigør en stor sum penge, som skal gå til børn, unge og uddannelse. De kunne gå til justeringer af taxametrene, men de kan også gå til andre ting. Vi har ikke besluttet, præcis hvordan de skal bruges, men det er klart, at hvis du læser regeringsgrundlaget, kan du se, at vi skriver en del om de 42.000 unge uden job eller uddannelse ..."

{{toplink}}

signe@altinget.dk