Taleskriver forlader Sundheds- og Ældreministeriet til fordel for KL

Andreas Boe Sjøholm skal fra nu af løfte pennen som taleskriver for KL og forlader dermed Sundheds- og Ældreministeriet efter godt 13 år.

Mininstergangene er fortid for taleskriver Andreas Boe Sjøholm, der nu lader fingrende danse over tasterne til taler i Kommunernes Landsforening, KL.

Det oplyser han til Altinget og på sin linkedinprofil.

Han forlader dermed sin skrivepost hos Sundheds- og Ældreministeriet efter 13 år med kun en enkelt afstikker som taleskriver for Region Syddanmark.

Den tidligere ministerietaleskriver skal i stedet kaste sig over at udarbejde taler til KL’s formand Jacob Bundsgaard og understøtte taleskrivningen i KL generelt.

Han har foruden sin erfaring som taleskriver i Sundheds- og Ældreministeriet en fortid som fuldmægtig i ligestillingsafdelingen i Socialministeriet og som direktionsfuldmægtig i Vejdirektoratet.

Andreas Boe Sjøholm har en en kandidat i offentlig administration og forvaltning fra Roskilde Universitet, en master i europæiske anliggender fra Lunds Universitet og derudover bygget ovenpå med forløb på København Universitet og Danmarks Medie Journalisthøjskole. 

Forrige artikel Grønland aflyser nytårsreceptioner i København Næste artikel Astrid Krag uddeler Den Kriminalpræventive Pris 2020