R-profil gør comeback i Folketinget

Tidligere radikal sundhedsordfører Stinus Lindgreen overtager Sofie Carsten Nielsens plads i partiets folketingsgruppe.

Stinus Lindgreen, der er Sofie Carsten Nielsens suppleant, tiltræder hendes plads i Folketinget.

Det skriver TV2.

Lindgreen var folketingsmedlem for Radikale i valgperioden 2019-2022 og sidder i dag i partiets hovedbestyrelse. I sin folketingstid var han formand for Epidemiudvalget under coronakrisen i 2021 og bestred ordførerposter for sundhed, forskning, etik, forebyggelse, it, psykiatri, teknologi og nordisk samarbejde.

Det nye folketingsmedlem sidder også i regionsrådet i Region Hovedstaden, hvor han blandt andet er medlem af social- og psykiatriudvalget samt næstformand i Miljø- og klimaudvalget og Forsknings-, uddannelses- og innovationsudvalget. Lindgreen er også medlem af Udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde hos Danske Regioner.

Den tidligere radikale formand Sofie Carsten Nielsen forlader sin post i Folketinget for en stilling i Dansk Industri med tilknytning til EU.

{{toplink}}

Forrige artikel Sofie Carsten Nielsen forlader Folketinget Sofie Carsten Nielsen forlader Folketinget Næste artikel Branchedirektør hos DI bliver styrelsesdirektør Branchedirektør hos DI bliver styrelsesdirektør