Sundhed vigtigst for vælgerne

MENINGSMÅLING: Både regeringspartiernes vælgere og Venstres vælgere har sundhed som nummer ét på den politiske dagsorden, viser en ny måling fra Norstat for Altinget. Se listen over de emner, vælgerne finder vigtigst i valgkampen.

Det er ikke uden grund, at regeringen og den borgerlige opposition kappes om at fremstå som ambitiøse, når det gælder sundheden.

For det er igen blevet det politikområde, der har størst betydning for vælgerne. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

40 procent har sundhed blandt de tre politikområder, der er vigtigst for stemmeafgivningen ved folketingsvalget. Det er helt i top blandt radikale, socialdemokratiske og Venstre-vælgere og pænt med i en række andre vælgergrupper.

På andenpladsen over vælgernes politiske prioriteringer finder man udlændingepolitik med 33 procent, mens socialpolitik og økonomisk politik deler tredje- og fjerdepladsen med 28 procent. Også arbejdsmarkedspolitik (27 procent) og skattepolitik (25 procent) ligger højt på vælgernes prioriteringsliste.

Sundhedspolitik er imidlertid et af de områder, hvor de to blokke er forholdsvis enige. De fleste partier vil gerne prioritere sundheden og i særdeleshed kræftområdet. Når det gælder udlændinge, arbejdsmarkedspolitik og økonomi er der til gengæld større politiske forskelle.

Vigtigst for vælgerne

Spørgsmål:
Hvilke af følgende politikområder er mest afgørende for din stemmeafgivning ved næste valg? (sæt højst 3 krydser)

Sundhedspolitik 40%
Udlændingepolitik 33%
Socialpolitik 28%
Økonomisk politik 28%
Arbejdsmarkedspolitik 27%
Skattepolitik 25%
Uddannelse 14%
Energi- og klimapolitik 13%
Miljøpolitik 12%
EU 10%
Fødevarepolitik 7%
Boligpolitik 5%
Retspolitik 5%
Transportpolitik 5%
Udenrigspolitik 4%
Forsvarspolitik 2%
Kulturpolitik 2%
Ingen af disse 6%

Svarene fordelt på partier: 

  S R K SF DF KD V EL LA ALT
Arbejdsmarkedspolitik 34% 18% 22% 38% 24% 20% 24% 30% 30% 6%
Boligpolitik 3% 9% 6% - 6% 15% 7% 2% 5% -
Energi- og klimapolitik 16% 24% 7% 20% 7% 11% 8% 16% 10% 48%
EU 6% 15% 8% 6% 20% 20% 8% 8% 11% -
Forsvarspolitik 1% - 6% - 2% - 3% 0% - -
Fødevarepolitik 9% 13% 6% 4% 3% 7% 6% 9% 3% 22%
Kulturpolitik 1% - 3% 4% - - 2% 7% - 7%
Miljøpolitik 15% 19% 7% 20% 5% - 6% 25% 6% 69%
Retspolitik 2% 3% 3% 4% 8% - 4% 3% 15% -
Skattepolitik 19% 4% 45% 18% 26% 31% 38% 11% 59% 6%
Socialpolitik 34% 24% 14% 55% 19% 36% 24% 51% 9% 34%
Sundhedspolitik 47% 49% 35% 34% 38% 19% 41% 35% 14% 23%
Transportpolitik 7% 10% 4% - 3% 8% 6% 4% 3% 5%
Udenrigspolitik 5% - 5% 3% 4% - 7% 3% 4% -
Uddannelse 17% 22% 11% 14% 7% 15% 11% 29% 15% 24%
Udlændingepolitik 21% 15% 28% 19% 70% 29% 35% 19% 30% 38%
Økonomisk politik 30% 39% 46% 20% 17% 21% 37% 19% 47% 7%
Ingen af disse 6% - 4% 7% 2% 7% 5% 2% 4% -
Total 273% 264% 260% 266% 261% 239% 272% 273% 265% 289%

---

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

,

Forrige artikel Valget bremser 34 lovforslag Valget bremser 34 lovforslag Næste artikel Radikale vil stramme dagpenge-regler Radikale vil stramme dagpenge-regler