Nyt ydelsessystem giver fejlagtigt afslag på sygedagpenge

GENSTART: Nyt it-system skulle automatisere sagsbehandling, men medfører alvorlige fejl i udbetaling af sygedagpenge. Fagforbund og kommunale chefer er bekymrede for borgernes retssikkerhed.

For mange danskere på sygedagpenge er det i øjeblikket forbundet med stor usikkerhed, om der går penge ind på kontoen i starten af måneden.

Sådan har det været siden juni, hvor et nyt it-system blev rullet ud i kommunerne.

"Systemet genererer fejlagtige afslag, forkerte udbetalinger, forsinkede udbetalinger og udsender breve til borgere og virksomheder, som ikke er læsbare. Det er ikke tilfredsstillende og ekstremt ressourcetungt for os at holde styr på, da vi selvfølgelig må gøre alt, hvad vi kan, for at holde fejlene på et minimum og få dem rettet hurtigst muligt," siger Søren Liner Christensen, der er direktør for social-, sundhed- og beskæftigelsesforvaltningen i Herning Kommune.

Login