Statsministeren besøger præsident Zelenskyj i Kyiv

Statsminister Mette Frederiksen er taget til Ukraines hovedstad, Kyiv. Her skal hun besøge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Mette Frederiksen besøger i dag, 21. april, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Kyiv.

De skal blandt andet diskutere situationen i Ukraine, yderligere dansk støtte til Ukraine i forbindelse med den russiske invasion og retsforfølgelsen af krigsforbrydelser. 

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

"Jeg ser frem til mødet med Zelenskyy, hvor mit budskab vil være, at Danmark fortsætter med at hjælpe Ukraine. Vesten står sammen om at støtte det ukrainske folk," udtaler Mette Frederiksen.

29. marts talte den ukrainske præsident til Folketinget via et direkte videolink. Her opfordrede han Danmark til at støtte Ukraine yderligere. Den mulighed skal han nu diskutere med Mette Frederiksen.

Ved mødet deltager også Spaniens premierminister Pedro Sánchez.

 

Forrige artikel Paludan stiller op til Sveriges rigsdagsvalg Paludan stiller op til Sveriges rigsdagsvalg Næste artikel Svensk statsepidemiolog misser toppost hos WHO Svensk statsepidemiolog misser toppost hos WHO