Spilproducenter: Regeringen svigter danske spil i nyt filmudspil
DEBAT: Vores nabolande Sverige, Norge og Finland investerer massivt i spiludvikling, mens Danmark sakker bagud. Regeringen har netop fremlagt et uambitiøst filmudspil, der intet gør for at rette op den udvikling, skriver en række danske spilproducenter.
Af Kristian Bang Nørgaard
CEO, Funday Factory
Søren Lundgaard
CEO, Ghost Ship Games
Astrid Refstrup
CEO, Triple Topping Games
og Steffen Kabbelgaard
CEO, BetaDwarf
I regeringens udspil til filmaftalen, som blev præsenteret 9. oktober, var der en utrolig skuffende melding til spilbranchen. Der lægges op til, at Det Danske Filminstituts (DFI) spilstøtteordning skal uddele 10 millioner kroner om året til dansk spil. Samme niveau som i den tidligere aftale.
Det, mener vi, er uambitiøst, og vi efterlyser en vision for dansk spilproduktion. Vi synes, man skal fordoble indsatsen fra DFI's side og sige 20 millioner kroner i stedet for 10 millioner kroner. Det vil give flere spil på dansk (DFI har krav om, at spillet laves i dansk version), en større kultureksport og støtte det spirende talent.
Spil er for de unge målgrupper den medieform, som de bruger mest tid på, men det er alle – både unge og gamle, mænd og kvinder – der spiller.
Ministeren overhører DFI's notat
I et notat, som DFI gav kulturministeren tilbage i februar, gjorde man det klart, at "en større finansieringsgrad fra Spilordningen er nødvendig, da den nuværende finansieringsgrad på 27 procent i gennemsnit vurderes at udelukke nogle former for spil fra realisering. Inden for den nuværende økonomiske ramme vil det medføre, at et færre antal spil støttes."
Det har ministeren valgt at overhøre. Og det på trods af, at branchen sukker efter midler til udvikling. Spilstøtteordningen har i 2015, 2016 og 2017 haft en søgning på midlerne, som var henholdsvis tre, fire og fem gange større end det beløb (11,5 millioner kroner), der var til rådighed.
Naboerne stikker af
Samtidig ser vi vores nordiske naboer eksplodere i investeringer, både offentlige og private. I Sverige har de allerede en god, stor spilbranche, som ovenikøbet lykkes med at tiltrække en hel del af vores talent. I Norge har de en spilstøtteordning meget lig den danske, men med et knap fire gange så stort budget (små 32 millioner kroner + godt 6 millioner til eksport af spil).
Og Finland er et kapitel for sig: Finnerne er allerede stukket helt af. Her har skiftende regeringer gennem en længere årrække investeret trecifrede millionbeløb i spiludvikling. Den nuværende årlige investering ligger i Finland på knap 45 millioner kroner.
Mens naboerne eksploderer og ekspanderer, ser vi herhjemme en visionsløs implosion. Først løb puljen for digitale læringsmidler ud, så blev Capnovas penge fjernet, og nu ser vi et regeringsudspil, som er blottet for ambition på dansk spils vegne. Det betyder, at der er slået et hul i innovationsmidler til spil. Det betyder, at færre danske spil ser dagens lys, og der kommer færre spil på vores modersmål.
En misset mulighed
Det er en deprimerende udvikling, fordi spil rykker så meget på den globale scene. Regeringen misser muligheden for at hoppe med på toget, som er på vej ud fra perronen – og misser muligheden for, at Danmark bliver en toneangivende spiller på et globalt spilmarked, som er større end film- og musikindustrien til sammen.
Vi synes oprigtigt, at det er sørgeligt. Og vi ønsker, at regeringen gør mere for den piblende underskov af danske spiludviklere, der står på spring for at blive de næste SYBO Games eller Playdead. Og det kræver offentlige investeringer – og visioner.
Vi håber meget, at de kommende politiske forhandlinger om filmaftalen vil afspejle den virkelighed, vi spilvirksomheder står i, og at vi i den endelige aftale får sat det aftryk, som den danske spilbranche behøver.
Venstre: Socialdemokratiske påstande om regeringens grønne svigt er sort snak
Knud Vilby: Nu kommer den store udvisning af somaliere
