Sjelle forlader politik

Fhv. MF Helle Sjelle (K) stopper som folketingskandidat i Næstved. Det skriver Sjællandske.

"Tiden er til nye udfordringer. Jeg vil meget gerne bruge mere tid på international politik og et demokratiprojekt i Tanzania," siger 42-årige Helle Sjelle til Sjællandske. Sjelle var medlem af Folketinget i næsten 10 år, og kom til Næstved-kredsen forud for folketingsvalget i 2011. Hun afløste Helge Adam Møller. På trods af næsten 3.000 personlige stemmer blev Helle Sjelle slået af fhv. minister Brian Mikkelsen ved valget i 2011.
Forrige artikel Løkkes søn stiller op i Region Hovedstaden Næste artikel Martin Henriksen i Europarådet