Regionrådsformand trækker sig fra politik

Rådsformanden for Region Sjælland, Heino Knudsen, stopper i politik. Han indstiller samtidig sit kandidatur til Folketinget.

Der skal findes ny kaptajn til roret hos Region Sjælland.

Regionrådsformand Heino Knudsen (S) forlader nemlig politik for i stedet blive direktør for DanskHåndbold – tidligere Dansk Håndboldforbund.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

"Jeg glæder mig helt vildt. Det arbejde jeg skal i gang med er alt, hvad jeg drømmer om og kunne håbe på. Der er ingen tvivl om, at jeg bærer mange gode erfaringer med mig fra min tid i regionen, men jeg ved også, at jeg har noget at lære," udtaler den nye direktør.

Knudsen har stået i spidsen for Region Sjælland siden januar 2018. Sidste år meldte han sit kandidatur til Folketinget, hvilket han nu også frasiger sig.

Heino Knudsen har første dag i direktørstolen tirsdag 1. oktober. Partierne bag konstitueringsaftalen i Region Sjælland peger på Trine Birk Andersen (S) som kandidat til rådsformandsposten.

{{toplink}}

Forrige artikel Dan Jørgensens særlige rådgiver stopper Dan Jørgensens særlige rådgiver stopper Næste artikel Udenrigsministeriet ansætter Ukraine-rådgiver Udenrigsministeriet ansætter Ukraine-rådgiver